3POINT
Nyheder29. nov. 2014

Optakt: Ingen overraskelser venter i Farum

Brøndby IF spiller søndag mod FC Nordsjælland. Her venter en forudsigelig modstander som ligger godt til Brøndbys måde at spille fodbold på I Farum venter en ka

3point person
3point.dk29. nov. 2014

Brøndby IF spiller søndag mod FC Nordsjælland. Her venter en forudsigelig modstander som ligger godt til Brøndbys måde at spille fodbold på I Farum venter en kamp på landets mest udskældte bane. Men i forhold til græstæppet på Brøndby Stadion er Brøndbys spillere nok ikke så utilfredse med underlaget. Og modstandernes spillestil er også et for Brøndby positivt element at gå ind til kampen med. Efteråret har vist, at de hold som spiller meget hårdt fysisk giver Brøndby store problemer - især på udebane. Det har været en kraftig medvirkende årsag til den magre høst på udebane i denne sæson. Men det hårde fysiske spil er langt fra FC Nordsjællands varemærke, da de i spillestil minder lidt om Brøndby. Kvalitet i de to forsvar kan blive afgørende Mange kloge hoveder fortæller konstant, at kampene bliver afgjort i de to felter. Og det er en sandhed med modifikation i mange tilfælde. Men netop i søndagens kamp kunne den tese godt holde vand. Hvorvidt Brøndbys forsvar på papiret er markant stærkere end FC Nordsjællands afhænger udelukkende af Daniel Agger. Med Agger på banen er det landets stærkeste forsvar og uden er det rystende usikker og usammenhængende. Så selvom underlaget ikke er optimalt for Agger at spile, så er alternativet langt værre. Derfor vil Cheftræner Thomas Frank under ingen omstændigheder skåne den hjemvendte stjerne for at spille i denne kamp. Modstandernes midterforsvar har i denne sæson ikke haft den fornødne kvalitet, hvilket har givet sig udslag i en del dårlige resultater på det seneste, hvor FC Nordsjælland er rutschet ned gennem rækken. Pukki på måljagt De to holds angreb kommer også ind til kampen med forskellige udgangspunkter. Pukki har vist sig værende en ægte bevægelig angrebstype som altid kommer frem til chancer og afslutninger. Mod FC Nordsjælland kan han igen komme til at afløse Johan Elmander i 10'er rolle dermed vil den anden lejesvend fra Celtic, Holmbert Fridjosson indgå i startopstillingen for anden kamp i træk. Hvorimod FC Nordsjælland af mangel på en ægte angriber fortsætter at spille med den berømte falske 9'er, så er Brøndbys angreb bestående af to ægte afsluttere som kan komme til at gøre ondt på det vaklende FCN forsvar. Og ellers standard oplæg Thomas Frank vil givet gentage sig selv mange gange under morgendagens taktikmøde og kodeordene er igen: Højt genpres, hurtigt spil og få lukket ned for modstandernes omstillinger. Til kampen forventes Brøndby at stille op i følgende opstilling: Lukas Hradecky Frederik Holst Dario Dumic Daniel Agger Riza Durmisi Martin Ørnskov Thomas Kahlenberg Andrew Hjulsager Teemu Pukki Alexander Szymanowski Holmbert Fridjosson Kampen spilles søndag d. 30 november 2014 kl. 1700 på Farum Park. Den vises på Canal 9.

Mest kommenterede nyheder