3POINT
Mikael Uhre

Teis Markfoged

Nyheder18. jul. 2021

Optakt fra modstanderens perspektiv: Varmen kan få stor betydning

Søndag aften byder Superligaen på sæsonpremiere for AGF og de forsvarende danske mestre, når Brøndby besøger Ceres Park. Begge klubber har sagt farvel til flere profiler, og der er derfor lagt op til en spændende kamp, hvor nye spillere skal indfinde sig i de roller. Vi har forud for opgøret snakket med Ole Salling, som er AGF-fan.

3point person
Jesper Hammeken18. jul. 2021

Hvad er status for dit hold lige nu og fornemmelsen som fan?

 

 

Den er svær her op til første kamp. Vi har mistet 4 spillere fra sidste sæsons start-11 og har samtidigt Patrick Mortensen og Frederik Tingager ude med skader. Min fornemmelse er at vi nok skal komme med omkring top-6, men det bliver ikke lige så sjovt som de seneste to sæsoner, da vi skal starte lidt forfra.

Hvor vigtig er kampen mod Brøndby og hvorfor?

Kampene mod jer er altid vigtige, men med jeres mesterskab i sidste sæson så bliver den lige lidt vigtigere. Nu hvor vi igen er begyndt at blande os i toppen, så har kampen stor betydning for placeringerne.

Hvem er bedst kørende hos jer lige nu? Hvem skal Brøndby have øjnene mod?

Med Patrick Mortensen ude har Søren Tengstedt spillet som angriber, hvilket han har gjort udemærket, men vi har lige hentet en ung polak Dawid Kurminskowski, så det er svært at sige hvem der starter inde.

Hvordan tror du, i vil gribe kampen an, og hvad/hvem frygter du mest hos Brøndby?

Vi vil formentligt ligge et pres på jer i perioder, men da jeg ser dybdeløbene som jeres stærkeste våben, så skal vi være vågne nede i forsvaret.

Hvad tror du, at kampen bliver, og hvad bliver udslagsgivende?
Begge hold vil gerne godt i gang med sæsonen, så jeg tror den ender uafgjort. Varmen kan få stor betydning, da vores spillestil kræver mange løb.

Kampen sparkes igang 19.00. Vi siger tak for optakten til Ole Salling, som kan følges på Twitter her.

Mest kommenterede nyheder