3POINT
Mikael Uhre

Teis Markfoged

Nyheder21. aug. 2021

Optakt fra et OB-perspektiv: Lugter af uafgjort

Lørdag mødes OB og Brøndby IF i Superligaen og begge mandskaber har hårdt brug for tre point. Her kan du læse optakt fra modstanderens perspektiv med journalist Martin Davidsen, der bl.a. står bag podcasten Stemmer Fra Ådalen.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen21. aug. 2021

Martin Davidsen dækker OB tæt og har her svaret på vores fem faste spørgsmål, så vi kan blive klogere på, hvor OB står.

Hvad er status for OB lige nu og hvilken fornemmelse hører du om fra klubbens fans?

- Efter en god start på sæsonen, er der lidt mere skepsis at spore omkring OB lige nu. De seneste tre kampe har ikke været specielt gode, hverken resultatmæssigt eller spillemæssigt, så OB har brug for et resultat mod Brøndby. Træner Andreas Alm har ellers fået en fin start, og der har været tegninger til noget godt, men de seneste kampe har givet grund til bekymring. Måske er det bare en del af processen.

Hvor vigtig er kampen mod Brøndby for OB og hvorfor?

- Den er ret vigtig. Efter tre kampe i træk uden sejr skal der point på kontoen for at følge med de øvrige midterhold. En sejr vil være ekstremt betydningsfuldt for OB, da man så vil være fem point foran Brøndby og desuden have en vis afstand til AGF inden næste kamp mod aarhusianerne. Men mest af alt handler det for OB om at lever en helstæbt præstation foran eget publikum.

Hvem er bedst kørende hos OB lige nu? Hvem skal Brøndby have øjnene mod?

- Den er svær, for sæsonen er stadig ung, og OB har manglet stabilitet i præstationerne. Islandske Aron Thrandarsson var god i de første kampe, inden han blev skadet, og han var også bedste mand, da han var med igen mod Silkeborg i søndags. Han har udviklet sig til en vigtig spiller. Emmanuel Sabbi har desuden vist glimt af høj klasse, men han mangler stadig at komme på måltavlen. Han virker dog til at være i fint spillehumør.

Hvordan tror du, OB vil gribe kampen an, og hvad/hvem bør OB frygte mest hos Brøndby?

- Jeg tror, at de vil fortsætte i deres nye 4-2-3-1-opstilling med stort fokus på højt pres, mange dueller og hurtige omstillinger. OB har endnu ikke holdt nullet i denne sæson, og det skal blive interessant, om forsvaret kan holde tæt denne gang. I de seneste tre kampe har modstanderen scoret efter deciderede forsvars/opdækningsfejl, så måske har OB et øget fokus på dette. Desuden har OB haft nogle fine dødboldskombinationer i denne sæson, så det kan også være et våben. Endelig er Bashkim Kadriis venstreben jo af international klasse, og det er noget med, at han har scoret mod Brøndby før… 

Hvad tror du, at kampen bliver, og hvad bliver udslagsgivende?

- Det er virkelig en spændende kamp, som kan gå begge veje. Jeg er spændt på at se Brøndbys forfatning, men OB har altid haft det svært med holdet fra Vestegnen. Jeg synes, at det lugter af uafgjort, og da jeg ikke er imponeret af nogle af de to holds forsvar, kan det måske blive målrigt. Jeg gætter på 2-2.

Vi siger tak til Martin Davidsen for optakten. Du kan følge Martin på Twitter her og lytte til podcasten Stemmer Fra Ådalen her.

Mest kommenterede nyheder