3POINT
Nyheder23. apr. 2016

Optakt: Fiasko og succes mødes

Brøndby IF møder AGF i den kommende runde og det er modsætningerne som mødes. AGF kommer ind til kampen med succes i baghånden, mens Brøndby skal fordøje en eno

3point person
3point.dk23. apr. 2016

Brøndby IF møder AGF i den kommende runde og det er modsætningerne som mødes. AGF kommer ind til kampen med succes i baghånden, mens Brøndby skal fordøje en enorm skuffelse over at blive slået ud i pokalturneringen. Efter en intens semifinale mod FC København måtte Brøndby IF forlade DBU pokalen, og blandt spillere og fans er skuffelsen enorm. Netop i år var et trofæ ekstra vigtigt, da holdet ikke har den kvalitet og stabilitet, som bringer det helt op i toppen af Superligaen. Og ikke mindst kunne et trofæ være med til at lægge forårets turbulens uden for banen i baggrunden. En sejr er vigtig, da der nu skal hentes medaljer, for at komme med ud i Europa næste sæson og opnå målsætningen. For at opnå det kræver det ganske enkelt, at holdet begynder at score på chancerne. Der er kun scoret fire mål i syv kampe, hvilket har givet i alt ti point - alle indhentet på hjemmebane. Hvis ikke holdet får gang i scoringen meget snart, så truer en placering i midten af rækken. AGF kommer ind til kampen med en gigantisk succesoplevelse i bagagen og det kan blive springbrættet til at få gang i deres forår i rækken, hvor de endnu ikke har vundet en kamp. Dog er kampens betydning markant vigtigere for hjemmeholdet, da AGF ligger i en position, hvor de hverken kan rykke ud eller komme op i medaljekampen. Ændringer i forsvaret Frederik Rønnow har vist sig som forårets hidtil bedste spiller og spillede igen en flot kamp i semifinalen mod FC København. Han må dog forvente, at der vil blive foretaget flere ændringer i forsvaret til kampen mod FC København. Johan Larsson forlod midtugens kamp lettere skadet og kunne blive afløst af Frederik Holst, hvilket ville helt naturligt, da Larsson har haft et generelt formdyk på det seneste. Selvom Riza Durmisi også har haft et svingende forår, vil denne få genvalg til kampen mod gæsterne fra Smilets By. Jesper Juelsgård vil gå ind i midterforsvaret sammen med enten Martin Albrechtsen eller Daniel Agger. Hvem af disse som spiller, vil blive afgjort af restitutionen efter onsdagen semifinale. De kommer til at stå over for en gammel kending, Morten Duncan Rasmussen, som har haft stor betydning for AGF's offensiv. Han er en god gammeldags 9'er, som skaber pladsen for medspillerne, ligesom han fortsat har næsen og evnerne til at score mål. Christian Nørgaard fra start Brøndbys cheftræner, Auri Skarbalius, må formentlig ændre på midtbanen. Lebogang Phiri får genvalg på trods af to middelmådige præstationer mod FC København. Han vil gå ind på 6'er-positionen med mindre Rudy Austin bliver klar til kampen. Christian Nørgaard må blive belønnet for flere gode indhop og tage den ene 8'er position. Det bliver sammen med Thomas Kahlenberg, hvis denne er klar ovenpå midtugens kamp. Martin Ørnskov så langsom og slidt ud mod FC København og kunne glide ud på bænken. Brøndbys bane er desværre langt fra en beskaffenhed, som giver gode betingelser for poleret kombinationsfodbold, så det må forventes, at der ligesom i pokalsemifinalen opstår situationer med dumme boldtab, når hjemmeholdet forsøger at spille bolden igennem midtbanen. AGF kunne formodes at spille over midtbanen i retning mod Morten Duncan og i stedet satse på andenboldene. Skarphed søges i angrebet Teemu Pukki står som symbolet på Brøndbys manglende evne til at score mål. I de fleste kampe spiller han faktisk ganske fint og løser alle de andre spilfacetter udmærket. Men han mangler kynismen i afslutningerne og kunne derfor blive afløst af Kamil Wilczek til kampen mod AGF. Wilczek må være i god fysisk form efter en lang periode uden skader og kunne gå ind til kampen som frontangriber og enten skubbe Pukki ud på den ene kant eller give finnen en pause på bænken. Noget må prøves for at få løst målscoringskrisen på holdet. David Boysen vil givet få genvalg, mens Christian 'Greko' Jakobsen lignede en spiller, der kunne trænge til en pause. Andrew Hjulsager ligner en spiller, der er langt fra en plads i startopstillingen efter hans tidligere præstationer for holdet i dette forår. Generelt skal Brøndby vise mental styrke i netop denne kamp, da det er sidste chance for at holde fast i topstriden og dermed opnå sæsonens målsætning. Kampen spilles på Brøndby Stadion søndag den 24. april 2016 kl. 1800. Den vises på 3+

Mest kommenterede nyheder