Optakt: Derby day at last
Så kommer en af de kampe som alle Brøndbys fans venter på med sitrende nerver. Et udsolgt stadion tager imod Brøndbys spillere, der mod arvefjenderne fra Østerb

Så kommer en af de kampe som alle Brøndbys fans venter på med sitrende nerver. Et udsolgt stadion tager imod Brøndbys spillere, der mod arvefjenderne fra Østerbro skal revanchere en frygtelig indsats mod AaB i sidste runde Efter kampen sidste søndag mod AaB lignede Cheftræner, Thomas Frank en rystet mand. Han havde set det samme som tilskuerne på stadion og tv seerne. Et Brøndbyhold hvor bunden fuldstændig røg ud. Ingen vilje i nærkampene og intet mod i opspillet, hvilket blev straffet hårdt mod et effektivt nordjysk hold. AaBs taktik var ganske enkel. Et hårdt højt pres rettet mod Daniel Agger og fuldt af en hård opdækning af Lebogang Phiri og Christian Nørgaard, hvis bolden skulle blive spillet op gennem af banen fra Brøndbys bagerste kæde. Kollapset kom fuldstændigt uventet for alle omkring Brøndbys førstehold men var uundgåeligt, når Johan Larsson, Martin Ørnskov, Lebogang Phiri, Christian Nørgaard og til dels Dario Dumic valgte at spille deres dårligste kamp nogensinde i den gule trøje. Og fuldstændig uventet da holdet havde været inde i en meget god periode og i øvrigt haft en fin træningsuge. Men findes der en bedre kamp at komme med en modreaktion på end netop lokalopgøret mod FC København ? Ændring i midterforsvaret? Thomas Frank kunne overveje at lave en ændring i midterforsvaret, idet FC København stiller op i en ægte 4-4-2 formation. Efter Andreas Cornelius er blevet klar igen, indgår han i FC Københavns angreb sammen med Frederico Santander. Begge er store og ikke så løbestærke angribere, hvilket passer Martin Albrechtsen godt, så denne må indgå i Brøndbys cheftræners overvejelser. Johan Larsson må formodes at få genvalg, da hans offensive aktioner er umådeligt vigtige for Brøndbys opspil. Men han skal løfte sit defensive spil markant over for Nicolai Jørgensen, da han ellers vil skabe virkelig store problemer for sine medspillere. Riza Durmisi genindtager pladsen på venstre back og skubber dermed Jesper Juelsgaard ud på bænken. Midtbanen er det store problem - lidt endnu Midtbanen er fortsat Thomas Franks store hovedpine. Men kun i kort tid endnu. Rudy Austin og Thomas Kahlenberg spillede begge i onsdagens pokalkamp mod Holbæk. Men modstanden var for dårlig til at kunne give et retvisende billede af, hvor de to spillere står rent formmæssigt. Men Thomas Frank bliver nødt til at bringe Rudy Austin i spil, da midtbanen mangler fysik. Og netop det bliver nødvendigt mod FC København. Kahlenberg må forventes at tage plads på bænken sammen med Christian Nørgaard, der trænger til en pause. Brøndby stiller formentlig op i samme formation som mod FC Midtjylland - nemlig en 4-3-2-1, hvor der bliver anvendt to spillere på 6'er positionen, således de kan sideforskyde og dermed hjælpe Brøndbys backs. Umiddelbart kunne det lige en opgave for Martin Ørnskov og Rudy Austin, således at Lebogang Phiri får den sidste plads på midtbanen. Dermed bliver et hans opgave at fodre angriberne med anvendelige fremadrettede pasninger. Således bliver den lille afrikaner en af Brøndbys absolutte nøglespillere i derbyet. En anden indikator på succes er det lave pres. Fungere det, så vil meget være vundet for Brøndby. Men der er selvfølgelig den lille sten i skoen, at Rudy Austin ikke har trænet med i så lang tid, at de indbyrdes aftaler ligger endnu ikke i rygraden på ham. Genvalg til angrebet Det virker som om Thomas Frank har lagt sig fast på de tre i angriberkæden. Her synes især Ronnie Schwartz varm i øjeblikket. Teemu Pukki har gennem hele sæsonen haft et højt niveau mens Magnus Eriksson har haft en opadgående kurve. Dog er det tydeligt, at han er bedre centralt end på kanten. FC København har et svagt punkt - Mathias Zanka i midterforsvaret. Der vil altid opstå muligheder omkring denne spiller, der ofte laver uovervejede aktioner. Dermed vil Pukki med sikkerhed få løse muligheder, der kan føre til gratis målchancer. Derfor vil Brøndby i perioder køre højt og hårdt pres for at fremprovokere disse fejl. I modsætning til tidligere på sæsonen, har Thomas Frank nu på bænken mange muligheder for at ændre en kamps karakter. Med Thomas Kahlenberg, Johan Elmander og dagen mand i pokaldysten forleden, Christian 'Greko' Jacobsen alle placeret på bænken, er Brøndby bedre rustet til dette Derby end tidligere i Thomas Franks trænerperiode i Brøndby. Kampen spilles på Brøndby Stadion d. 27. september 2015 kl. 1300. Den vises på 3+