3POINT
Nyheder31. jul. 2014

Optakt: Den omvendte kamp

Efter flere års fravær er Brøndby IF tilbage i Europa, hvor de på udebane møder Club Brugge. Stram disciplin og løbevillighed bliver nøglen til at få et resulta

3point person
3point.dk31. jul. 2014

Efter flere års fravær er Brøndby IF tilbage i Europa, hvor de på udebane møder Club Brugge. Stram disciplin og løbevillighed bliver nøglen til at få et resultat med hjem Europa, Europa, Europa, Brøndby er tilbage i Europa sang Brøndbys fans i Farum efter sæsonens sidste kamp. Stedet i Europa bliver Brugge, hvor Brøndby IF skal op imod en belgisk storklub med stolte traditioner. Der venter Brøndby en meget svær kamp mod et godt belgisk hold. Dog fik Brøndby tanket selvtillid med en sejr over Silkeborg, selvom den kommende kamp formentlig får et modsat kampforløb. Hvor Brøndby havde massiv spilovervægt mod Silkeborg, venter en kamp i Brugge, hvor der skal kæmpes om hver en meter på banen. Realisme eller tro på eget spilkoncept FC Nordsjælland gik ind i Champions League med en tro på eget spil og ændrede ikke koncept, uanset hvem de mødte. Det var ikke en overvældende succes pointmæssigt. Om Thomas Frank har samme fundamentale tro på hans foretrukne koncept, vil kampen i Brugge vise. Umiddelbart virker Thomas Frank mere realistisk og dermed resultatorienteret, da Brøndby fortsat er i en opbygningsfase. Derfor vil udgangspunktet blive en stram defensiv med en opstilling af spillere som er løbevillige og stærke rent defensivt. Den smukke død kan ikke bruges til noget for Brøndby, og derfor vil resultatet komme forud for den kunstneriske udførsel. Umiddelbart - og uden sammenligning i øvrigt - går tankerne tilbage på kampen i Horsens. Altså benhård fight og kamp om hver en meter på banen. Club Brugges kanter skal lukkes ned Brøndby skal op imod et hold, der kører hurtige omstillinger ofte centreret omkring deres dygtige og meget hurtige kanter. Derfor skal samspillet mellem Brøndbys backs og kanter være perfekt specielt bagud i banen. Generelt vil Brøndby stå kompakt og gøre rummene små, samt fratage Brugge muligheden for at angribe over kanterne. For at føre denne taktik ud i livet, må der nødvendigvis ske markante ændringer i forhold til kampen mod Silkeborg. Det ligger fast, at Martin Albrechtsen træder ind i midterforsvaret, hvilket skubber Martin Ørnskov op på midtbanen. Hvorvidt dagens mand mod Silkeborg, Ariel Nuñez, er i startopstillingen, er nok meget tvivlsomt. Hans absolutte spidskompetence er afslutninger i feltet og er på ingen måde en stærk presspiller. Da der er brug for løbestærke spillere, kunne Lebogang Phiri eller eventuelt Christian Nørgaard få en plads i startopstillingen på bekostning af Ariel Nuñez. Selvom det ikke nytter at tale om spillere som ikke kan være med, må tankerne til netop en kamp som denne falde på Johan Elmander. Hans fravær er et markant tab for Brøndby. Hvorvidt Thomas Frank tør bruge den nye kant Elba Rashani er også et spørgsmålstegn. Han så i dele af kampen mod Silkeborg ramt ud. Blandt andet over den nye og større kulisse, og skal lige vænne sig til at spille på græs, inden han får vist sit fulde potentiale. Dødbolde vigtige i denne kamp Mål på udebane i Europa er altid vigtigt. Her kan Brøndby få et problem, da netop de hurtige omstillinger ikke har fungeret maksimalt i den hjemlige liga. Desuden er en spiller som Simon Makienok absolut ikke en omstillingsspiller. Men han skal på trods heraf spille fra start. Dels fordi han er central brik i Brøndbys eget forsvar ved dødbolde, ligesom han skaber plads i modstandernes forsvar, når Brøndby selv har muligheder i forbindelse med dødbolde. Dødbolde bliver Brøndbys bedste chance i kampen for at få scoret og derfor vil der blive satset maksimalt, når muligheden opstår. Bolden vil givet blive lagt ind i feltet både ved hjørne, frispark og indkast for der igennem at få tilfældige chancer. Så Brøndby vil nok ende med at spille som FC Vestsjælland med et kompakt forsvar og satse på dødbolde, samt i øvrigt trække tiden ud af kampen. Altså fuldstændig omvendt af kampen mod Silkeborg. Kampen bliver spillet i festlig kulisse på Jan Breydel stadion i Brugge, hvor ca. 1400 Brøndby fans vil være på plads, når kampen sparkes i gang torsdag den 31. juli 2014 kl. 2030.

Mest kommenterede nyheder