3POINT
Nyheder16. jul. 2016

Optakt: Brøndby jagter længe ventet premiere-sejr

Det er otte år siden Brøndby sidst har vundet en premiere-kamp i en Superliga-sæson. Kan Alexander Zorniger og tropperne få stoppet den statistik mod Esbjerg sø

3point person
3point.dk16. jul. 2016

Det er otte år siden Brøndby sidst har vundet en premiere-kamp i en Superliga-sæson. Kan Alexander Zorniger og tropperne få stoppet den statistik mod Esbjerg søndag? FOTO: Robert Hendel Brøndbys blågule fans har ikke været voldsomt forvænt med premiere-sejre i Superligaen de sidste otte år. For så længe siden er det nemlig, at det er sket. Det var mod FC Nordsjælland i 2008, hvor Kasper Lorentzen og Samuel Holmén sørgede for scoringerne i 2-0-sejrene. Men siden er det faktisk ikke blevet til Brøndby-sejr i en premiere-kamp. Se oversigt fra 2008 herunder:Sæsonen 2008/09: 20/07-2008 16:00 FC Nordsjælland-Brøndby 0 - 2 Sæsonen 2009/10: 19/07-2009 18:00 Brøndby-OB 2 - 2 Sæsonen 2010/11: 18/07-2010 16:00 Randers FC-Brøndby 3 - 2 Sæsonen 2011/12: 17/07-2011 18:00 Brøndby-AaB 2 - 2 Sæsonen 2012/13: 15/07-2012 17:00 Brøndby-OB 0 - 1 Sæsonen 2013/14: 21/07-2013 17:00 Brøndby-FC Vestsjælland 1 - 1 Sæsonen 2014/15: 20/07-2014 19:00 FC Midtjylland-Brøndby 3 - 1 Sæsonen 2015/16: 19/07-2015 18:00 AGF-Brøndby 2 - 1Det bliver spændende at se, om den nye tyske træner Alexander Zorniger kan bryde den dårlige stime. Og generelt om Brøndby kan få en bedre sæsonstart, end det har været tilfældet de seneste sæsoner, hvor det nærmest har været kotume at komme skidt fra start.

Nu er det alvor

Nu er pre-season slut og det gælder de vigtige kampe i Superligaen igen. Alexander Zorniger og hans mandskab har allerede betydende kampe i benene på grund af to kampe mod Valur Reykjavik og en enkelt mod Hibernian, alle i Europa League. Men nu er det altså rigtig alvor, for tyskeren har hele tiden sagt, at pre-season varer fem uger og de fem uger er gået nu. Esbjerg venter på hjemmebane i Superliga-premieren og vi har allerede været inde på, at Brøndby historisk set har det svært i disse kampe. Men der blæser nye, positive vinde over Vestegnen og Brøndby Stadion. Måske kan det kanaliseres over i præstationen mod Esbjerg. Gæsterne fra det vestjyske har haft deres at slås med over sommeren, hvor Jonas Dal er blevet skiftet ud med Colin Todd. Man må forestille sig, at der også er ny energi og tro på tingene i truppen, lidt ligesom der er i Brøndby. Der er kommet nyt blod ind i form af den tidligere Brøndby-angriber Brent McGrath og den tidligere Superliga-topscorer Mads Hvilsom, så Brøndbys bagkæde kommer ikke til at kede sig.

Diamanten på midten

Benedikt Röcker har ageret forsvarsdirigent siden sin ankomst til klubben og er blevet bedre og bedre for hver kamp, han har spillet. I træningskampene så han lidt langsom ud, men er kommet bedre efter det og mod et stærkt og duelpræget Hibernian-mandskab gik han forrest i bagkæden. Han vil med stor sandsynlighed få genvalg mod Esbjerg og det store spørgsmål er hvem han får som makker. Det bliver enten Martin Albrechtsen eller Jesper Juelsgård. Hjörtur Hermannsson var ikke med i Skotland og vi formoder ikke at han er i spil til en startplads endnu. Starter Albrechtsen centralt, kan det give Jesper Juelsgård plads på den venstre back, han helst vil spille, hvor Patrick da Silva dog også er en mulighed. Johan Larsson er selvskrevet på højre back. Og så er der jo det nye... Brøndby spiller uden kanter og Christian Nørgaard indtager en ny rolle som 6'er i diamanten på midtbanen. Den vil han højst sandsynligt varetage igen mod Esbjerg, for der er brug for hans blik for spillet og kreativitet med bolden. På midtbanen vil han nok blive akkompagneret af Andrew Hjulsager, som har fået en opblomstring under Zorniger, og Lebogang Phiri, som er utrættelig i presspillet inde centralt. Christian 'Greko' Jakobsen har spillet den 'øverste' position i diamanten og der bliver muligvis genvalg til ham, mens Frederik Holst også kunne være en mulighed centralt. Det ville så skubbe Hjulsager en tak op i diamanten. I angrebet kommer Teemu Pukki og brandvarme Kamil Wilczek til at husere. Daniel Stückler har gjort det fremragende i opstarten og er fremtiden på angrebspositionen, men Pukki er uhyre vigtig i genpresset og Wilczek har fundet en vanvittig målform, som Brøndby-fans må håbe han kan fortsætte mod Esbjerg. De to har ligeledes fundet ind i en god rollefordeling. Bud på Brøndbys startopstilling:Frederik Rønnow Johan Larsson - Benedikt Röcker - Martin Albrechtsen - Jesper Juelsgård Christian Nørgaard Andrew Hjulsager - Lebogang Phiri Christian 'Greko' Teemu Pukki - Kamil WilczekDer er kampstart på Brøndby Stadion søndag klokken 18.00.

Mest kommenterede nyheder