3POINT
Nyheder22. jul. 2015

Optakt: Arbejdet skal gøres færdigt

Brøndby IF har et godt udgangspunkt inden returkampen på hjemmebane mod PFC Beroe. Men indsatsen i Århus viser, at holdet skal udvise betydeligt mere energi og

3point person
3point.dk22. jul. 2015

Brøndby IF har et godt udgangspunkt inden returkampen på hjemmebane mod PFC Beroe. Men indsatsen i Århus viser, at holdet skal udvise betydeligt mere energi og ikke mindst vilje for at hente en sejr I en kamp på udebane mod PFC Beroe, der langt fra blev så svær som frygtet, hentede Brøndby en fin sejr efter en udmærket indsats. Dermed er udgangspunktet ideelt og for dem som tænker videre frem i turneringen, magede lodtrækningen sig således, at der også er gode muligheder i næste runde. Men indsatsen mod AGF giver anledning til dybe panderynker for Brøndbys passionerede fans. Men uanset hvor dårligt undskyldningen lyder, så er der altså en årsag til nogle af spillerne simpelthen manglede den energi som viste sig at være nødvendig for at sejre i den kamp. Holdet kom hjem kl. 0500 fredag morgen fra Bulgarien og trænede igen kl. 1500. Kampen i Bulgarien var på sin vis ikke speciel hård, bortset fra de fremmede omstændigheder og en massiv trykkende varme. Sammenholdt med lange rejsetider var det nok til eksempelvis Martin Ørnskov og flere af de unge spillere rent fysisk og mentalt ikke var klar til kampen i Århus. Men det kunne Cheftræner, Thomas Frank aldrig sige offentligt, da det naturligvis ville lyde som verdens dårligste undskyldning. Derfor må det formodes, at Brøndby efter en rolig træningsuge igen kommer op i et helt andet gear og vil være i stand til at levere en indsats, der sikrer yderligere avancement. Ændringer i forsvaret Til kampen torsdag aften er Daniel Agger atter ude af truppen, hvilket giver helten fra Bulgarien, Martin Albrechtsen plads i midterforsvaret. Formentlig sammen med Dario Dumic, der leverede en acceptabel indsats i de seneste to kampe. Johan Larsson er selvskreven og måske kunne det tænkes, at Patrick da Silva i denne kamp afløser Riza Durmisi. Sidstnævnte har stort set ikke haft ferie og denne kamp kunne være en mulighed for at give ham en velfortjent pause. Et andet spændende punkt kunne være, om Thomas Frank ønsker at give den nye keeper, Frederik Rønnow spilletid og dermed debut for Brøndby. Elmander formentlig tilbage i startopstillingen Der er kun et sikkert navn på midtbanens startopstilling. Martin Ørnskov starter med sikkerhed inde. Hvorvidt Lebogang Phiri eller Christian Nørgaard begge får genvalg er tvivlsomt. Begge præsterede langt under niveau i Århus, hvor Johan Elmander derimod havde et meget fint indhop. Umiddelbart kunne det ligge til at Phiri og Elmander starter inde, hvor der vil blive fokus på det høje pres mod en modstander, hvor forsvarsspillerne ikke havde deres spidskompetence i pasningsspillet. Magnus Eriksson ligner en starter Teemu Pukki vil starte i Brøndbys frontlinje. Men hvem kanterne bliver er et åbent spørgsmål. Umiddelbart har Magnus Eriksson nu trænet så meget med, at han burde have den ene kant - nemlig højre. Elba Rashani fik et hårdt og uheldigt slag på næsen i Århus og får formentlig en tur på bænken. Dermed står valget på venstre kant mellem Alexander Szymanowski og Andrew Hjulsager. Det bliver nok sidstnævnte, der starter inde, da han virker bedre tilpasset holdets spillestil end den argentinske kollega. Uanset hvem der starter inde, så vil det blive et Brøndby hold der vil lægge hårdt pres på fra start for at få scoret det mål, der stort set lukker kampen. PFC Beroe vil som i den første kamp lukrere på kontrastød og der igennem forsøge at få gjort det onde ved Brøndbys lidt tunge midterforsvar. Kampen spiller den 23 juli 2015 kl. 1900 på Brøndbys Stadion.

Mest kommenterede nyheder