Om perspektiv, fællesskab og muligheden for at miste hinanden

Følgende er et læserbrev skrevet af Sune Blom, tidligere fanrepræsentant i Brøndbys bestyrelse.

Holdninger udtrykt i indlægget er skribentens.

Siden GFH fredag den 28. oktober blev annonceret som den kommende majoritetsejer af vores fodboldklub er bølgerne gået højt. 

Blandt fans er meningerne mange. Nogle er glade og ser frem til at tidligere tiders sportslig storhed vender retur. Nogle er forvirrede over hvordan dette kan opnås for beskedne 223 mio. Og andre er bekymrede og kede af udsigten til at Brøndby IF fremover bliver en brik i et globalt flerklubsejerskab med profit som eksistensberettigelse. 

Der er sagt og gjort mange ting. Personligt vil jeg gerne forsøge at bringe perspektiv og baggrund ind i debatten med håb om, at uenighederne kan blive både nuancerede og konstruktive og ikke mindst, at vi kan respektere hinandens holdninger. 

Brøndby IF som kommerciel drivkraft i dansk fodbold 

De seneste måneder hvor salget til GFH har været semi-offentlig viden, har mange frembragt det argument, at Brøndbys historie som kommerciel drivkraft i dansk fodbold skulle tale for, at et salg til GFH er i tråd med Brøndbys værdier og DNA. 

Det er i bedste fald en overfladisk analyse i mine øjne. 

Der er ingen, der sætter spørgsmålstegn ved, at Brøndby IF var forgangsklub for både  kommercialiseringen og professionaliseringen af dansk fodbold. Etableringen af de første større klub-sponsorater, indførelsen af professionel fodbold, nummer 2 klub i verden til at blive børsnoteret, forsøget på at opkøbe Interbank mm. Ingen tvivl herom. 
Men ovenstående udvikling var hele tiden drevet af én ting: at gøre Brøndby IF til den stærkeste udgave af sig selv. Og hele tiden med en balance mellem forretning og fællesskab, hvor det i sidste ende var Brøndby IF selv, der traf beslutninger om hvad der var bedst for Brøndby IF.

Man forsøgte at købe en bank for netop at undgå, at blive ejet af en bank. Man blev børsnoteret for at fællesskabet kunne købe aktier for at støtte klubben. Ikke fordi aktionærerne skulle tjene penge på Brøndby. Og alle kommercielle skridt blev skabt inden for rammen af, at man bevarede kontrollen over klubben med de kontrollerende a-aktier. 

Jeg skal ikke gøre mig til dommer over hvorvidt salget af GFH konflikter eller matcher med Brøndbys DNA og værdier. For tiderne og fodbolden ændrer sig. Og dermed også hvilke midler, der tages i brug for at opnå sine mål. Mit formål er ikke at vurdere, hvad der er den rigtige eller forkerte holdning. 

Men det er ikke desto mindre et faktum, at forholdet mellem mål og midler grundlæggende er vendt på hovedet med GFHs ejerskab. I sidste ende vil alle beslutninger blive truffet ud fra det forhold, at Brøndby IF er et middel til at berige GFH og ikke omvendt. Og al den stund, at vi anerkender Jan Bechs intentioner med at investere i Brøndby som værende for klubbens bedste, så er GFHs indtræden i Brøndby et afgørende nybrud i Brøndbys historie. 

Ingen over klubben 

Klubbens motto, supra societatem nemo, har på godt og ondt spillet en enorm rollen i Brøndbys historie og den fan-opdragelse vi alle går igennem. Jeg siger på godt og ondt fordi mottoet får en central - og negativ - rolle når uenighederne bliver store. 

Igennem årene er \\\\\\'Ingen over fællesskabet\\\\\\' belejligt blevet til \\\\\\'Ingen over klubben\\\\\\', og anvendt til at slå de fans, der tillod sig at kritisere klubbens ledelsen, oven i hovedet. Det var tilfældet i mange år, dengang det var de gamle amatører, der drev Selskabet. Dengang blev kritik rask væk afvist som illoyalt, fordi det var at sætte sig over klubben. Det gjaldt for \\\\\\'Det Nye Brøndby\\\\\\', for BST og mange kritiske røster før dette. 

Men det gør sig også gældende internt blandt klubbens fans. Her har uenigheder ofte været en anledning til at finde mottoet frem og underkende medfans\\\\\\' holdninger med reference til, at de nu satte sig over klubben. 

En praksis, der dette efterår har været på sit højeste længe. Vold, hærværk og trusler har også spillet en rolle i denne sammenhæng. Forhold som både som klub og fans entydigt må tage afstand fra. Men på alle andre områder, så må der, i så stort et fællesskab som vores, være plads til både at rumme og acceptere, at holdningerne divergerer - både når det kommer til spillersange og salget til GFH. 

Det gør mig så ondt at se hvordan Brøndbyfans konstant har behov for at dømme hinandens holdninger som illegitime i stedet for at anerkende at vi som fanfællesskab har mange forskellige holdninger. 

\\\\\\"I sætter jer over klubben\\\\\\" har, både historisk og i dag, været en effektiv måde til ophøje sine egne holdninger som de mest gyldige. Det stik modsatte af hvad der er brug for i et fællesskab. Hvad de færreste ved er, at man i 2014 faktisk forsøgte at udfase mottoet helt. Efter mange års konflikter mellem både klub-folk og fans var udtrykket så slidt, at Selskabet kort efter overlevelsen forsøgte at erstatte det med mantraet \\\\\\'Glem alt andet\\\\\\', der også for en kort stund var at finde på merchandise, og vist også en enkelt spillertrøje. 

Lad mig understrege at det gælder begge veje. For det er hverken at sætte sig selv over klubben, at man ikke ønsker at synge for GFH. Og det ikke at være uægte fan at ønske GFH velkommen. 

Men særligt så piner det mig at se hvordan medfans på internettet intet problem har med at kaste \\\\\\'du sætter dig selv om klubben\\\\\\'-klichéen afsted mod mennesker, der i årtier har været drivkraften bag at udvikle den fanscene vi alle er så stolte af.

Det piner mit Brøndby-hjerte at se hvordan fans med Brøndby-tifoer på deres coverbilleder tillader sig at kalde fans, som har lavet selvsamme tifoer, for barnlige, tudeprinse eller curlingfans, fordi de er imod salget til GFH. For ikke alene er der intet curlingfan over at investere tid og kræfter i kæmpe for det man tror på. Men det er netop mange af de fans, der lige nu er yderst bekymrede over salget til GFH, der i årevis har slidt og slæbt for at resten af fan-fællesskabet har kunnet være en del af Danmarks stærkeste fanscene. Så skal vi tale om curlingfans, så er det måske på tide at vi begynder at tale om, at vi i mange år har taget organiseret stemning, frivilligt fan-arbejde, Fanafdelingen, Brøndby Support, Hytten og tifoer for givet. I den forbindelse, så har jeg kæmpe respekt for \\\\\\'Sammen om vor klub\\\\\\', der har har sat handling bag ord, og givet capo-tårnet et skud. 

Pointen er ikke at dem, der laver frivilligt arbejde automatisk har ret. Eller at deres stemme og holdninger er vigtigere. Men det gør, at de har gjort sig fortjent til respekt. Og \\\\\\'I sætter jer selv over klubben\\\\\\' har sjældent klinget mere hult, end det gør i diverse Facebook-kommentarer i disse dage. 

Én klub - Én værdi: Fællesskabet

Sådan er klubbens værdier blevet kommunikeret siden lanceringen af strategi 6.4 i 2016. Kort og kontant. Fællesskabet er klubben eneste værdi. 

Da strategi 6.4 i 2020 blev opdateret, var det med denne beskrivelse af klubbens værdi: \\\\\\"Fællesskab: vi vil udgøre et endnu større fællesskab og styrke vores position som Superligaens største fodboldfamilie. Vi tror på dialog, inklusion og forskellighed.\\\\\\"

Men hvad betyder det egentlig? For mig er essensen af et fællesskab, at det er gensidigt forpligtende. Fx at man lytter til og anerkender de uenigheder, der måtte være i fællesskabet. At dem, der står i spidsen for fællesskabet - har magten om man vil - er sit ansvar bevidst. Brøndby IF har alle dage været styret af en meget lille gruppe mennesker. I årtier centreret omkring Per Bjerregaard. Siden 2014 af Jan Bech. Og derfor har det også altid kendetegnet klubben, at fan-protester og fan-bevægelser har haft stor betydning for klubbens udvikling: 

•  Det var de aktive fans, der i årene op til overlevelsen havde holdt tribuner kørende og derved var medvirkende til, at klubben ikke sank til samme middelmådighed som holdet.  
• Det var fan-protester, der i 2010 for alvor tydeliggjorde behovet for udskiftning og nytænkning. 
• Det var fan-bevægelser, der satte fondsstrukturer og ejerskabet på dagsordenen i 2011.
• Det var fan-bevægelser, der i 2013 sikrede de godt 50 millioner i aktie-emissionen, der var afgørende for at Selskabet overlevede. 
• Og det er frivillige fans, der har knoklet for at Fanafdelingen er blevet til, at CSR-arbejdet har nået nye højder og at fællesskabet mellem klub og fans de sidstemange år aldrig har været tættere. 

Mange fans - både tidligere og nu - reagerer ved at afvise protester og kampagner med \\\\\\'I skaber splid\\\\\\'. Men uden disse, er jeg faktisk ikke sikker på, at Brøndby IF stadig ville være den vigtigste fodboldklub i dansk fodbold i dag.

Kan vi miste hinanden? 

På Fanafdelingens værdiaften blev deltagerne spurgt, hvad vi kunne risikere at miste. Mit svar var, at vi kunne risikere hinanden. Miste fællesskabet. 

Som fan-repræsentant har jeg i 8 år skulle repræsentere klubbens fans i bestyrelsen. Jeg tror aldrig, at jeg med sikker stemme har sagt \\\\\\'dette mener fansene\\\\\\'. For der er altid nuancer. Der er altid fans, der mener forskellige ting. Min opgave har været at klæde ledelsen bedst muligt på til at træffe beslutninger, der bevarede balancen mellem de forskellige fansstrømninger. Træffe beslutninger, som samlede og gjorde os stærkere sammen. 

Med salget til GFH har man valgt en ejer, der i den grad risikerer at skubbe til balancen. Risikerer at splitte fællesskabet i en grad, at det ikke kan samles igen. 

Det er for mig en trussel på niveau med nedrykningen i 2013. For der er ikke rigtige eller forkerte holdninger til hvad Brøndby IF er. Men der er beslutninger, der formår at samle og skabe balance. Også svære beslutninger. Der er beslutninger, der rummer hele fællesskabet. Og der er beslutninger, der risikerer at splitte. 

Det er her vi står nu. GFHs ejerskab er et nybrud, der bekymrer rigtig mange medfans. Det er en realitet. Men uanset hvad vi hver især måtte mene - så lad os gøre vores for at det ikke er os selv, der får splittet fællesskabet så meget, at vi ikke kan samles igen. Giv hinanden plads. Lad os tage snakken og dialogen uden at underkende hinanden. Lad os respektere hinanden og sørge for, at vi får alle med i stedet for bare \\\\\\'at komme videre\\\\\\' som nogen udtrykker det.