Oliver Rytter blev kampens spiller i pokalfinalen: Vigtigst at vi fik pokalen hjem
Brøndbys U/17-hold vandt onsdag aften finalen i pokaltureringen under SBU med 1-0 over HB Køge. Oliver Rytter blev kampens spiller, men midtbanespilleren er mes

Brøndbys U/17-hold vandt onsdag aften finalen i pokaltureringen under SBU med 1-0 over HB Køge. Oliver Rytter blev kampens spiller, men midtbanespilleren er mest glad for titlen i et forår, der har været op og ned. FOTO: Oliver Rytters Facebook-profil Oliver Rytter blev kåret som kampens spiller, da Brøndbys U/17-hold onsdag aften vandt pokalfinalen mod HB Køge med 1-0. Midtbanespilleren fordelte boldene godt og dikterede tempoet i Brøndby-spillet. Han var tilfreds med præstationen og med at blive kåret som kampens spiller. Rytter fortæller også, at han er faldet godt til i klubben efter skiftet fra Lyngby i vinter. - Vores præstation var god i nogle dele af kampen. Vi fik presset fremad og erobret bolden højt på deres banehalvdel og vores offensive spil fungerede også i nogle perioder, siger Rytter til 3point.dk. - Jeg er personligt glad for titlen som kampens spiller, men det vigtigste er at vi fik pokalen med hjem til Brøndby. - Folk har taget rigtig godt imod mig herude og folk omkring holdet er meget professionelle. Jeg kan mærke, at det er en storklub, som gerne vil spillerne det bedste. Læs også: Brøndby U/17 i pokaltriumf mod HB Køge Pokaltitlen kom hjem efter et noget svingende forår for U/17-holdet. Selvom det var dejligt med en titel, blåstempler det dog ikke forårssæsonen, mener Rytter. - Jeg tror titlen betyder meget for os, da vores ligasæson har varieret, men overordnet ikke været god nok i forhold til hvad vi har af spillere. Oliver Rytters kontrakt med Brøndby løber til sommeren 2020.