Oliver Carrara: Omklædningsrummet gik helt amok
På 3point.dk fejrer vi i år Talenternes Jul. I dag kan du møde Oliver Carrara. Skarp angriber, som altid er garant for mål. 17-årige Oliver Carrara er et angrib

På 3point.dk fejrer vi i år Talenternes Jul. I dag kan du møde Oliver Carrara. Skarp angriber, som altid er garant for mål. 17-årige Oliver Carrara er et angriber-talent, som til daglig slår sine folder på klubbens U/19-hold. Her scorer han videre, som han gjorde det for U/17-holdet, hvor han havde en stor aktie i The Double. Oliver Carrara gemmer sig bag denne låge nummer fem i Talenternes Jul. Hvilken spiller minder du om? - Anthony Martial, fordi jeg kan udfordre og har fysikken med mig. Hvilken klub drømmer du om at spille for? - Real Madrid har altid været min klub siden jeg var helt lille, så det må nok være dem. Hvor ser du dig selv om 5 år? - Professionel fodboldspiller og lever af at spille fodbold. Hvad er din største oplevelse i Brøndby? - Har haft mange gode oplevelser. Har vundet et par turneringer med Brøndby gennem tiden. Sidste år, da vi vandt The Double, var en rigtig fed oplevelse. Har aldrig prøvet noget lignende i vores omklædningsrum efter kampen, som da vi vandt DM, det gik helt amok, ha ha. Men min fedeste oplevelse med Brøndby var nok da vi vandt indendørstuneringen nede i Tyskland sidste vinter. Det er den tur jeg husker tilbage på med det største smil. Hvad er den fedeste kamp du har set på Brøndby Stadion? - Brøndby mod FCK, da Mike Jensen scorede sejrsmålet og sendte FCK ud af pokalen. Det var så vildt at opleve. Hvad ønsker du dig allermest denne jul? - Ha ha, det ved jeg ikke helt. Nok tøj og sko, ellers ønsker jeg bare at hele min familie er samlet og har det godt. Oliver Carrara er 17 år og bor i indre København. Han er årgang 98 og spiller på Brøndby U/19.