3POINT
Nyheder7. nov. 2014

Oliver Carrara: Man skal ville det nok

Brøndby IF's angrebstræner får en del af æren for Oliver Carraras øjeblikkelige succes som målscorer. Den skyldes dog også hårdt og seriøst arbejde fra den angr

3point person
3point.dk7. nov. 2014

Brøndby IF's angrebstræner får en del af æren for Oliver Carraras øjeblikkelige succes som målscorer. Den skyldes dog også hårdt og seriøst arbejde fra den angriber selv. Lørdag lægger Brøndby Stadions baner (kunst)græs til dansk ungdomsfodbolds store prestigeopgør - to gange. Brøndby IF og FC Midtjylland mødes i både U/19- og U/17-Ligaen. På det yngste af de to Brøndby-hold anbefaler klubbens A+ træner Henrik Lehm på brondby.com, at man holder øje med angriberen Oliver Carrara, og det er med god grund. I de seneste tre kampe har Carrara nettet fire gange. Den nuværende succes hos angriberen er imidlertid ikke kommet af sig selv, men er et resultat af dedikeret og hårdt arbejde både til kamp og på træningsbanen.

Ros til Peter Foldgast

- Når man træner godt og spiser godt, viser den rigtige attitude både på og udenfor banen, imens man arbejder for holdet og viser styrke, så får man resultater og det er det som jeg oplever nu, og det skal jeg bare fortsætte. Det hele er op til en selv, så det er bare, om man vil det nok, siger Oliver Carrara til 3point.dk og sender ros til klubbens angrebstræner. - Og så skal man heller ikke glemme, at vi med Peter Foldgast får en rigtig god angrebstræning flere gange om ugen i Brøndby med masser af kamprelaterede afslutninger, slår den 16-årige angriber fast. U/19-kampen mellem Brøndby IF og FC Midtjylland spilles lørdag kl. 13:00 på bane 11, hvis græsset findes egnet til kamp, alternativt på bane 10. U/17-kampen spilles lørdag kl. 15:15 på bane 10.Stillingen i U/19-Ligaen Brøndby IF's program Stillingen i U/17-Ligaen Brøndby IF's program

Mest kommenterede nyheder