Oliver Carrara fortsatte sin scoringsstime
Oliver Carrara er brændvarm for tiden. Lørdag scorede Brøndby-angriberen for tredje kamp i træk, da de blå/gule mødte HB Køge på udebane i U/17-Ligaen i en kamp

Oliver Carrara er brændvarm for tiden. Lørdag scorede Brøndby-angriberen for tredje kamp i træk, da de blå/gule mødte HB Køge på udebane i U/17-Ligaen i en kamp, som Brøndby-træneren ikke var helt tilfreds med. På klubbens Superliga-hold har Brøndby IF den finske angriber Teemu Pukki som målsluger. På klubbens hold i U/17-Ligaen er Oliver Carrara i gang med noget lignende. Fire mål i de seneste tre kampe er det blevet til inklusive en pokalsejr på 3-1 over GVI. Seneste mål faldt lørdag eftermiddag på udebane mod HB Køge og viste sig at være pointgivende. Brøndby IF har haft gang i en postiv stime i U/17-Ligaen med tre sejre i træk over henholdsvis Vejle BK, Randers Freja og Silkeborg IF. Denne stime skulle man altså forsøge at udbygge lørdag eftermidddag på Køge Stadion. Med flere spillere ude med maveproblemer valgte Brøndby-træner Søren Weber Juul denne opstilling til opgaven:Jacob Pryts Larsen Bekri Durmisi - Simon Nielsen - Joel Kabongo - Emil Bundgaard Marco Sander Petersen - Tobias Noer Magnus Häuser Nielsen Jonas "Mini" Madsen - Oliver Carrara - Andreas Bruus
Dårligste halvleg længe
Den gode sejrsstime er primært kommet på grundlag af solide holdindsatser, hvor spillerne har arbejdet sammen og støttet hinanden. Det så også nogenlunde ud i første halvleg mod HB Køge, mens det efter pausen faldt sammen for de blå/gule. Opbakningen var væk og attituden ind imellem dårlig. Det var Brøndby-træneren en hel del skuffet over. - Første halvleg spiller vi nogenlunde og kommer frem til chancer, men mangler skarphed og aggressivt i feltet. Anden halvleg var langt under niveau og vores dårligste længe. Vi laver alt for mange tekniske fejl, hænger ikke sammen i presset, og frustration hos flere gør os dårlige som hold, siger Søren Weber Juul til 3point.dk. Paradoksalt nok kom Brøndby bagud midtvejs i den acceptable første halvleg, men fik til gengæld udlignet i den skuffende anden. Mod slutningen fik gæsterne presset HB Køge i bund i jagten på sejren, men det forløsende mål kom aldrig, så det blev ved 1-1 på det mål, Oliver Carrara satte ind for de blå/gule med omkring ti minutter tilbage af opgøret.
En stenhård uge venter
- Jeg modtager en aflevering fra Armend (Aslani og indskiftet, red.) i højre side lidt uden for feltet med ryggen til målet, laver en vending over til mit højre ben og sparker bolden over i modsatte side, fortæller Brøndby-angriberen til 3point.dk, men ærgrer sig samtidig over flere brændte chancer. Næste gang holdet skal i aktion er nu på lørdag, hvor der ved et dobbeltarrangement venter dansk ungdomsfodbolds store prestige-opgør i både U/19- og U/17-Ligaen. De ældre lægger for kl 13:00, mens de yngre spiller kl. 15:15 - formentlig på en af kunstgræsbanerne på Brøndby Stadions anlæg. U/17-drengene kan se frem til en hård uge op til deres kamp på lørdag. - Nu skal der arbejdes stenhårdt den kommende uge i jagten på en bedre præstation mod næste udfordring hjemme mod FC Midtjylland, afslutter Søren Weber Juul. En af de nærmeste dage bringer vi et lille interview med Brøndbys målscorer om, hvorfor han er så målfarlig lige for tiden.
Kampen i tal
HB Køge - Brøndby IF 1-1 (1-0) 21. minut: 1-0; 56. minut: Karl Dines Appelt ind / Emil Bundgaard ud 56. minut: Armend Aslani ind / Jonas "Mini" Madsen ud 69. minut: August Vitus Frandsen ind / Bekri Durmisi ud 72. minut: 1-1; Oliver CarraraStillingen i U/17-Ligaen Brøndby IF's program