Oliver Carrara: Det gør pisse ondt lige nu
Oliver Carrara nåede kun at få 12 minutter på banen, da Brøndby IF mandag mødte Randers FC i Reserveligaen. Brøndby-angriberen måtte udgå med store smerter efte

Oliver Carrara nåede kun at få 12 minutter på banen, da Brøndby IF mandag mødte Randers FC i Reserveligaen. Brøndby-angriberen måtte udgå med store smerter efter et slag på hoften. Under mandagens Reserveliga-kamp i Randers blev Brøndby-angriberen Oliver Carrara skiftet ind et kvarter før tid, men måtte udgå igen allerede 12 minutter senere med en skade. Carrara havde fået et slag på hoften. - Lige nu ved jeg ikke, hvor slemt det er. Jeg har fået at vide, at det bare er slaget, og det er jo godt, men det gør ihvertfald pisse ondt lige nu (i bussen på vej hjem fra Randers, red.). Jeg må se over de næste to dage, hvor alvorligt det er. Jeg håber på det bedste, siger Oliver Carrara til 3point.dk og beskriver, hvad der skete. - Jeg havde bolden uden for feltet og ville gå til baglinjen for at lave et indlæg. Jeg kom forbi deres spiller, og nåede lige og få sparket den ind over med venstrebenet, før den var ude, da jeg fik et skub og røg lige ind i hegnet. Jeg ramte så en stolpe i hegnet med min hofte, forklarer den 19-årige Brøndby-angriber. Hvis skaden ikke er værre en forventet, kan Oliver Carrara komme i aktion igen på lørdag, når Brøndby IF åbner foråret i U/19-Ligaen med en kamp på udebane mod Silkeborg IF. Der er kick-off kl. 13:00.