Olga Ahtinen: Finsk 'sisu' - vi giver aldrig op

Brøndby-kvindernes Olga Ahtinen har taget springet til Brøndby. I dette interview fortæller hun om det finske begreb 'sisu', store drømme og starten på karrieren i Finland. Ingen er i tvivl om at finske spillere har gjort godt indtryk på Brøndbys Superliga-hold. I de senere år har spillere som Lukas Hradecky, Teemu Pukki og Paulus Arajuuri været fanfavoritter og arbejdet stenhårdt for de gule og blå farver. På klubbens 3F Liga-hold er der også en finsk fighter. Hun hedder Olga Ahtinen, er 20 år gammel, og rykkede til Vestegnen i august. Siden har hun været en vigtig brik på Per Nielsens mandskab og her kan du lære hende lidt bedre at kende. Syntes fodbold var for drenge Olga Ahtinens historie starter naturligvis i hjemlandet Finland, hvor det var storesøster, der tændte fodboldgløden i Olga. Hun blev bidt af det, men var faktisk lidt bange for at fortælle sin far det, da hun gerne ville starte i en klub. - Min storesøster, der er et år ældre end mig, startede med at spille fodbold. Hele min familie er store fodboldfans, men jeg har altid sagt, at fodbold var for drenge. Jeg spillede i baghaven med min søster og mine venner, men jeg ville ikke spille på et hold. - Men da jeg var seks år, ændrede jeg mening, men var bange for at sige højt, at nu ville jeg gerne på et hold. Så jeg samlede en masse mod, gik ind til min far og sagde "Far, jeg vil også spille fodbold". Siden dengang har jeg altid vidst, at jeg gerne ville spille fodbold. Hun startede med at spille i den lokale klub GBK, hvor der var rigtig mange svensktalende. Men det har givet hende en fordel i forhold til skiftet til Brøndby. - Jeg er fra en ret lille by og vi har to store klubber i forhold til byen. GBK var en af dem. Det lå tæt på vores hus, og min søster startede der, så det var også der jeg startede. Det var en finsk/svensk klub, og jeg taler kun finsk, og da jeg blev ældre var der flere og flere, som slet ikke talte finsk. Det var lidt mærkeligt, men jeg lærte det med tiden. Det har også hjulpet lidt i Danmark. De er nogle gange ret overraskede over, hvor meget jeg kan forstå. På seniorholdet som 13-årig Olga Ahtinen var et stort talent og allerede som 13-årig blev hun rykket op på klubbens seniorhold, hvilket vidner om hendes kvaliteter allerede dengang. - Jeg var 13 år, da jeg rykkede op på kvindeholdet, som spillede i den næstbedste række. I 2013 rykkede vi op i ligaen, hvor vi spillede et år. Det var mit første år som ligaspiller, og jeg var kun 15 år på det tidspunkt. Men vi rykkede ned, så jeg var nødt til at skifte klub. - Jeg skiftede til den anden klub i min hjemby, hvor jeg spillede i et år, men jeg følte ikke, at min hjemby kunne give mig mere fodboldmæssigt, så jeg flyttede til Pallokissat hvor jeg spillede i to år. Det var første gang jeg flyttede hjemmefra, da jeg var 17 år. Først flyttede jeg med min søster, og det hjalp mig meget. Det havde været meget hårdere, hvis jeg skulle have været alene. Men jeg lærte meget, og jeg er glad for, at jeg tog muligheden. Flytningen lærte Ahtinen meget. Det gav hende både bedre muligheder for at forbedre sig som fodboldspiller, men også for at udvikle sig uden for banen. - En af grundene til at jeg skiftede var, at det ikke var det bedste hold i ligaen, men jeg vidste, at de ville satse på mig. De troede på mig, og de gav mig også muligheden for at træne styrketræning. Det gjorde vi ikke i min hjemby. - Jeg lærte at tage ansvar for min egen træning, mad og alting. Jeg voksede meget, og jeg skulle også passe ind i en ny by, ny skole, nye venner. Det var hårdt, men jeg er glad for oplevelsen, og jeg er glad for, at jeg gjorde det ret godt. - Selvom vi ikke var professionelle, så ville hele klubben og trænerstaben gerne gøre det så godt, som vi overhovedet kunne. Drømmen om udlandet I år 2017 rykkede Ahtinen tættere på Helsinki og spillede i klubben PK-35 Vantaa. Det var her, Brøndby henvendte sig og Olga Ahtinen fik muligheden for at realisere drømmen om et skifte til udlandet. - Jeg vidste at Paulus Arajuuri var her, så det lød som en stor klub. Og det er det jo også. Jeg hørte nogle historier om det, fordi andre finske spillere har spillet i Fortuna Hjørring, så de har altid talt om Brøndby. Jeg vidste ikke ret meget, men jeg var åben for det. Det har været min drøm at spille i udlandet. Efter en succesfuld prøvetræning blev Ahtinen tilknyttet på en to-årig kontrakt i Brøndby, hvor hun nyder at spille. - Selvom vi ikke er helt professionelle, så prøver vi at gøre tingene så godt, vi kan. Jeg håber selvfølgelig, vi kan blive professionelle, for det har vi fortjent, men i kvindefodbold er det ikke muligt på samme måde som mændene. Men jeg håber en dag, vi også kan få professionel kvindefodbold i Brøndby. Det er også blevet til mange kampminutter i Brøndby-trøjen og det glæder Ahtinen, der har fået en noget anderledes rolle, end hun har været vant til. - Jeg er tilfreds med, at jeg spiller. Jeg synes, jeg spillede godt i første del af sæsonen, hvis man tænker på, at jeg ikke havde haft den pause i sommerperioden, som de andre havde. Jeg fik en ny rolle, for normalt har jeg spillet centralt, men her spiller jeg mere på kanten. Først syntes jeg ikke, det var mig, men jeg har vænnet mig til det, og jeg har også fået en ret fri rolle til at gøre de ting, jeg er god til. Alt i alt har det været godt indtil videre, men jeg synes også, jeg kan gøre det endnu bedre. Imponerende nok har Ahtinen scoret syv mål i 12 kampe. Men hun kan faktisk bedre lidt at assistere, fortæller hun. - Jeg føler faktisk ikke den tilfredshed over et mål, som andre gør. Hvis jeg slår en virkelig god aflevering, kan jeg blive helt glad, men hvis jeg scorer, aner jeg ikke hvad jeg skal gøre. Afleveringer er mere min ting. Arbejder i Unisport Brøndby-kvinderne er som bekendt ikke fuldtidsprofessionelle, så da Ahtinen flyttede til Danmark fra Finland, skulle hun også finde sig et deltidsjob til at supplere fodbolden. - Jeg arbejder i Unisport. De første par måneder jeg var her, lavede jeg ikke andet end at spille fodbold. Det var ret lange dage, for jeg havde ikke mange venner her, og man ventede bare på at træningen skulle starte. Jeg har heller ikke familie, jeg kan hænge ud med, så det er rart at have fået et job, hvor jeg kan lave noget andet. Selvom jeg arbejder med fodboldudstyr. - Men jeg har fået nogle gode kolleger, som også kan tale finsk. De er tidligere fodboldspillere, så de forstår også, når jeg skal på træningslejr eller med landsholdet. De er meget forstående. Hun bor på Brøndby Idrætsefterskole, hvor hun har fået gode venner og ikke har ret langt til træning. Det er faktisk lige ovre på den anden side af vejen. - Vi er tre, der bor på efterskolen. Jeg ved ikke om vi ville være så tætte, hvis vi ikke boede der. Vi er tre meget forskellige personer, men vi er blevet venner, og vi har det rigtig sjovt sammen. Nogle gange går træningen ikke så godt, men så spiser vi sammen og hænger ud. Det hjælper rigtig meget. Sisu 20-årige Olga Ahtinen har taget et stort skridt ved at rykke til Brøndby. Men hun lægger ikke skjul på, at hun drømmer endnu større. Om større klubber og om succes med det finske landshold, som hun også er en del af. - Den ultimative drøm nogensinde for mig, ville være en stor klub som Manchester City, Barcelona eller sådan noget med et stort setup. Det kunne jeg godt tænke mig. - Det er også dejligt, at jeg allerede som 20-årig kan være en del af landsholdet, og jeg føler mig meget beæret over at trække den finske trøje over hovedet. En del af min fremtidsdrøm er også at kunne spille en endnu større rolle og hjælpe landsholdet endnu mere. Vi har et ungt landshold, og i fremtiden vil vi gerne spille endnu bedre. Vi er langt fra det danske hold. Danmarks bedste spillere er i Europas bedste klubber, og nogle er i Amerika. Det er den store forskel, de har professionelle spillere. Vi har også spillere, der er professionelle, men de spiller ikke i lige så store klubber. Vi har gode spillere, men vi har ikke stjerner, som I har i Danmark med Pernille Harder og Nadia Nadim. Vi skal have bedre spillere. Jeg håber, jeg kan blive en af dem. Hun beskriver sig selv som en spiller med et stort fighter-gen. Det var svært ikke at drage lidt paralleller til de finske spillere, der har imponeret på herreholdet. Og det er der måske en grund til, for Ahtinen trækker i hvert fald et finsk udtryk op, som kan beskrive den specielle finske tilgang. - Vi har et ord på finsk, 'sisu', som der ikke er et engelsk ord for. Det betyder, at man fighter og aldrig giver op uanset hvor ondt det gør. Det tror jeg, alle finske folk har noget af. Vi giver aldrig op, slutter hun. Artiklen er bragt i samarbejde med: