
Freja Borne
Øl-indsamling til Aarhus Fremad-fans lukker tirsdag aften: 28.000 samlet ind
Brøndby IF-fans har samlet 28.000 kroner ind til øl til Aarhus Fremads fans i forbindelse med onsdagens pokalkamp på Risvangen.

Når der onsdag fløjtes op til pokalkamp på Risvangen mellem Aarhus Fremad og Brøndby IF, bliver det uden Brøndby-fans på lægterne. Men det afholder ikke de blå/gule fans fra at bidrage til festen.
Oles Venner og 3point.dk er gået sammen om at facilitere et fan-til-fan-tiltag, hvor vi i en uge har samlet ind til fadøl og sodavand til Aarhus Fremads fans til onsdagens kamp. For at sende et godt signal om at fodboldfans egentlig bare er mennesker, der elsker fodbold - og holder med forskellige hold. Vi håber, Aarhus Fremad-fansene får en fest.
Indsamlingen lukker tirsdag klokken 18.00 og der er i skrivende stund samlet hele 28.000 kroner ind til drikkevarer til de gæve folk på Risvangen.
Hvis man stadig vil nå at give et bidrag, så er kan man donere et valgfrit beløb til MobilePay-boxen: 4369EV