3POINT
1676838108-BIF-ACH-19-02-2023_lav(49of64).JPG

Teis Markfoged

Nyheder19. feb. 2023

Ohi: Vi har skabt en vinderkultur

Brøndby-angriberen var både glad og stolt, da han som anfører kunne stille sig foran pressen efter en målrig sejr på Brøndby Stadion.

3point person
Anders Villaume Vestergaard19. feb. 2023

Brøndbys anfører til aftenens kamp, Ohi Omoijuanfo, var begejstret, efter at holdet viste karakter i forårspremieren og fuldendte comebacket. Det fortalte han til den fremmødte presse lige efter kampen.

- Vi viser karakter, ved at komme tilbage. Vi fik en ligeså god start på anden halvleg, som vi fik i første og så holder vi kampen ud, siger Omoijuanfo.

Anføreren fremhævede også, at det er en helt særlig mentalitet, som Brøndby har bygget op i den tre måneder lange vinterpause. 

- Vi har skabt en vinderkultur og en vindermentalitet. Siden sidste kamp har vi ikke tabt, vi har været en tur i England og i Algarve, hvor vi også har taget sejre. Vi er ved at bygge et vinderhold, og det er positivt.

Og den målfarlige angribervar særligt glad for at få lov til at være anførerbindet i forårets første kamp. 

Det er en ære. Uden tvivl. Da jeg hørte, jeg var et alternativ, så varmede det. Det betyder, at jeg gør noget rigtigt i gruppen, som jeg altid føler, jeg har gjort. Jeg er flink og passer på de andre, så det er rart, at de andre også ser det.  

Ohi Omoijuanfo scorede sit sjette mål siden skiftet til Brøndby i sommer, da han i anden halvleg sendte bolden i nettet til 3-2.

 

Mest kommenterede nyheder