Offside-kendelse holdt Hjulsager på tre oplæg
Andrew Hjulsager lagde op til tre af de danske scoringer, da U/21-landsholdet vandt 7-1 over Dinamo Bukarest - og ikke fire, som det først forlød. 3point.dk har

Andrew Hjulsager lagde op til tre af de danske scoringer, da U/21-landsholdet vandt 7-1 over Dinamo Bukarest - og ikke fire, som det først forlød. 3point.dk har bedt Brøndby-spilleren beskrive de tre assists. Fredag vandt det danske U/21-landshold med hele 7-1 over Dinamo Bukarest i Tyrkiet, og kampens største profil var naturligvis FC Midtjyllands Pione Sisto med tre mål og en assist. En anden af de helt store profiler var Andrew Hjulsager fra Brøndby IF. De første forlydender fra det sydtyrkiske lød på, at Hjulsager havde lagt op til hele fire af de danske scoringer. Det er imidlertid ikke helt korrekt. En offside-kendelse - formentlig korrekt - forhindrede den fjerde assist. 3point.dk bad Brøndby-spilleren om at beskrive de tre oplæg.
Får bolden af Holst
- Ved den første til 1-0 vinder vi bolden i forsvaret Jeg løber bag deres 6'er og modtager bolden til en mod tre. Jeg spiller den til venstre ind til Pione, som tager et træk og scorer. - Til 3-1 får jeg bolden af Holst ude i højre side. Jeg tager et hurtigt træk forbi to spillere til baglinjen og slår bolden til bagerste, hvor keeperen får fingrene på, så den ender med at dumpe ned til Marcondes, der scorer. - Ved den sidste får jeg bolden på siden af deres stopper. Jeg løber fra ham og spiller den på tværs til en fri afslutning i feltet med keeperen. Jeg har en tilsvarende situation, hvor der bliver dømt offside på ham, jeg spiller, så målet bliver annulleret. Danmark spiller igen tirsdag kl. 16:30 dansk tid mod Kinas U/23-landshold.