3POINT
Hedlund fenerbahce

Teis Markfoged

Nyheder20. aug. 2023

Officielt: Simon Hedlund skifter til Elfsborg

Det er nu officielt. Simon Hedlund skifter til svenske Elfsborg.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen20. aug. 2023

I januar 2019 kom Simon Hedlund til Brøndby IF fra Union Berlin og siden spillede svenskeren en nøglerolle, da Brøndby i 2021 vandt det danske mesterskab for første gang i 16 år.

Nu går turen hjem til Sverige for 30-årige Hedlund, som skifter til Elfsborg, som var den klub, han slog igennem i.

- Simon har i den grad leveret for Brøndby IF igennem sine mange år i klubben, og han har igen og igen vist sin klasse som fodboldspiller. Han havde en stor rolle i at mesterskabet endte i Brøndby IF i 2020/2021-sæsonen, hvor han sammen med blandt andet Jesper Lindstrøm og Mikael Uhre udfordrede de andre klubbers forsvar i 3F Superligaen. Nu siger vi farvel til Simon som vender hjem til sin svenske klub Elfsborg hvor det hele startede. Alle i hele klubben vil gerne takke Simon for hans tid i klubben og ønsker ham alt det bedste på og udenfor banen, siger fodbolddirektør Carsten V. Jensen til klubbens hjemmeside.

Simon Hedlund nåede at spille 159 officielle kampe for Brøndby, hvilket kastede 27 mål og 46 assists af sig.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder