Officielt: Schwäbe ny keeper i Brøndby
Brøndby IF fortsætter oprustningen frem mod næste sæson. Klubben har netop offentliggjort, at de, efter længere tids rygter, har hentet den tyske målmand Marvin

Brøndby IF fortsætter oprustningen frem mod næste sæson. Klubben har netop offentliggjort, at de, efter længere tids rygter, har hentet den tyske målmand Marvin Schwäbe fra tyske Hoffenheim. I april solgte Brøndby IF deres førstemålmand Frederik Rønnow til tyske Eintracht Frankfurt. Siden da har klubben været på jagt efter en ny førstekeeper, og rygterne har sendt mange målmænd til klubben. Nu er valget endeligt faldet, og det blev et af de mest vedholdende rygter, nemlig den tidligere tyske U/21-landsholdsmålmand Marvin Schwäbe, som kommer til klubben fra Hoffenheim. Han har skrevet under på en 3-årig kontrakt, og får trøje nummer 1. 23-årige Schwäbe har spillet 26 ungdomslandskampe for Tyskland, og repræsenterede i sidste sæson Dynamo Dresden i 2. Bundesliga.