
Teis Markfoged
Nyheder11. jan. 2025
Officielt: Omoijuanfo rykker til Kina
Ohi Omoijuanfo skifter til kinesisk fodbold.

Nanna Møller Karlsen11. jan. 2025
Brøndby IF siger denne vinter farvel til angriberen Ohi Omoijuanfo. Nordmanden rykker i stedet til Kina, hvor han skal tørne ud for Changchun Yatai.
- Ohi har gennem sin tid i Brøndby IF været en vigtig del af truppen, men da denne mulighed opstod for Ohi ville vi ikke stå i vejen. Ohi har sat et stort aftryk i klubben, og det er derfor altid en svær beslutning at tage afsked. Vi ønsker Ohi og hans familie alt det bedste fremover og takker ham for hans indsats for klubben, siger Benjamin Schmedes til klubbens hjemmeside.
31-årlige Omoijuanfo kom til Brøndby fra Røde Stjerne i sommeren 2022.
Det blev til 68 kampe i Brøndby-trøjen, hvilket har kastet 25 mål og fire assists af sig.