3POINT
Mikael Uhre

Teis Markfoged

Nyheder8. jan. 2026

Officielt: Mikael Uhre skifter til FC Midtjylland

Den tidligere Brøndby-profil Mikael Uhre er skiftet til FC Midtjylland.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen8. jan. 2026

31-årige Mikael Uhre har skrevet kontrakt med FC Midtjylland. Det oplyser den jyske klub på sin hjemmeside.

Den tidligere Brøndby-topscorer har skrevet under på en 3,5-årig lang aftale i Herning.

- Projektet, der efterhånden har været i gang her i mange år, er utroligt spændende. Da det kom på banen, var jeg med det samme klar over, at det var noget, jeg gerne ville ind og være en del af. De sportslige ambitioner tiltaler mig; at være dansk mester og spille de sjove kampe i Europa, siger Uhre til FCMs hjemmeside.

- Jeg vil vinde så meget som muligt og spille så meget europæisk fodbold som muligt. Jeg har tidligere mærket følelsen af at blive dansk mester og spille i Europa League, og det er noget, jeg rigtig gerne vil prøve igen.

Mikael Uhre skal i FCM spille i trøje nummer 17. 

Han kan komme til at stå over for sin tidligere klub Brøndby IF allerede i marts, når Brøndby og FCM tørner sammen i den sidste runde i grundspillet.

Mest kommenterede nyheder