3POINT
Luis Binks

Brøndby IF

Nyheder29. jul. 2025

Officielt: Luis Binks får fem år i Brøndby IF

Brøndby IF har købt midtstopperen Luis Binks i Coventry og udstyret ham med en fem-årig kontrakt.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen29. jul. 2025

Brøndby IF har fundet afløseren for Jacob Rasmussen. Valget er faldet på 23-årige Luis Binks, som skifter fra Championship-klubben Coventry.

Binks har skrevet under på en kontrakt frem til sommeren 2030 på Vestegnen, skriver klubben på sin hjemmeside.

- Vi har i løbet af sommeren haft et klart fokus på at finde den rette spillerprofil til vores bagkæde, og derfor er vi glade for, at det er lykkedes os at hente Luis Binks, som er en dygtig type forsvarsspiller, der ikke hænger på træerne, siger fodbolddirektør Benjamin Schmedes til klubbens hjemmeside.

- Luis er en moderne venstrebenet midtstopper, som kombinerer en god pasningsfod med aggressivitet i duellerne. Han er godt skolet og har erfaring fra flere internationale ligaer trods sin unge alder, og derfor passer han også godt ind i både vores spillestil og vores kultur.

Luis Binks skal spille i trøje nummer 4 i Brøndby IF.

Mest kommenterede nyheder