3POINT
Mateusz Kowalczyk

Brøndby IF

Nyheder2. aug. 2023

Officielt: Kowalczyk er ny nr. 20 i Brøndby

Brøndby IF har hentet den 19-årige midtbanespiller Mateusz Kowalczyk på en fire-årig kontrakt.

3point person
Per Bang2. aug. 2023

Rygterne har svirret længe. Mateusz Kowalczyks nu gamle klub har for længst meldt ud om salget. Nu har Brøndby IF også gjort det - officielt. Mateusz Kowalczyk er ny mand i den blå-gule trøje.

 

Fodbolddirektør Carsten V. Jensen forklarer til brondby.com.

- Vi har fulgt Mateusz’s udvikling og ser et stort potentiale, som allerede har betydet masser af seniorminutter på trods hans unge alder. Mateusz har denne sommer været en eftertragtet spiller for større klubber i og udenfor Polen, og vi er derfor glade for, at han har valgt at komme til Brøndby IF, fortæller fodbolddirektøren og tilføjer:

- Mateusz har også landskampe for det polske U19-landshold under bæltet og deltog i U19 EM denne sommer. Han er venstrebenet, hårdtarbejdende og har både mål og assists i sig, så alt i alt er det en alsidig spiller, vi får tilføjet til truppen, og som vi glæder os til at være med til at udvikle yderligere her hos os.

 

Mateusz Kowalczyk sætter også ord på skiftet.

- Først og fremmest er jeg virkelig glad for at være kommet til Brøndby IF. Det er en stor klub med stolte traditioner og med fantastiske fans, som jeg glæder mig rigtig meget til at møde. Jeg ser mit skifte til Brøndby IF som et rigtig stort skridt i min karriere, og jeg kommer til en klub med store ambitioner, og som vil spille med i toppen af dansk fodbold, og det tiltaler mig rigtig meget.

Du kan blive meget klogere på Brøndbys nye unge felt-til-felt-midtbanespiller i podcasten VinduesHviskeren med analytiker Kasper Pedersbæk og vært Nanna Møller Karlsen.
 

Mest kommenterede nyheder