Officielt: Brøndby udlejer Nuñez
Brøndby har udlejet Ariel Nuñez til den paraguayanske klub Olimpia. Lejeaftalen indeholder en købsoption. FOTO: Robert Hendel Det er nu officielt, at Ariel Nuñe

Brøndby har udlejet Ariel Nuñez til den paraguayanske klub Olimpia. Lejeaftalen indeholder en købsoption. FOTO: Robert Hendel Det er nu officielt, at Ariel Nuñez skifter Brøndby ud med hjemlandet Paraguay og Olimpia. Der er tale om en lejeaftale af et års varighed. Olimpia har sikret sig en købsoption, men det er ikke oplyst hvad beløbet lyder på. - Nuñez er uden tvivl en dygtig spiller, som også har vist sit værd her i klubben, men som alle andre fodboldspillere og især angribere har han behov for spilletid for at holde sig skarp. Det får han nu mulighed for hjemme i Paraguay. - Vi tror på, at det er en god løsning for Nuñez og for Brøndby IF. Enten får vi en spiller tilbage med fornyet spilleglæde og skarphed, eller også får vi en rigtig fornuftig transfersum, hvis Club Olimpia vælger at indløse købsoptionen, siger Troels Bech til Brøndbys hjemmeside om udlejningen af Nuñez. 26-årige Nuñez har været i Brøndby i halvandet år. Han har spillet 30 kampe og scoret ni mål.