3POINT
Michael Lumb

Teis Markfoged

Nyheder5. dec. 2021

Officielt: Brøndby tager afsked med Michael Lumb

Det blev aldrig helt godt for Michael Lumb i Brøndby IF, som efter et år på den københavnske vestegn forlader klubben ved kontraktudløb denne vinter.

3point person
Daniel Mads Andresen5. dec. 2021

Da Blas Riveros for 14 måneder siden blev slemt skadet i en Superligakamp mod OB, stod Brøndby tilbage med et problem på venstrebacken.

Pludselig havde man kun den offensive midtbanespiller, Peter Bjur, der vikarierede på pladsen, mens højre back Kevin Mensah dækkede af, når unge Bjur havde brug for en pause.

Derfor reagerede Carsten V. Jensen prompte i vinterens transfervindue, hvor han hentede den driftsikre back Michael Lumb i AC Horsens. Det var meningen, at Lumb skulle dække behovet på venstre back indtil Blas Riveros igen var kampklar.

Men sådan gik det ikke. Peter Bjur beholdt pladsen, og Michael Lumb var ofte ikke engang i truppen. To kampe - den ene i pokalturneringen - blev det til for Lumb, og derfor er det ikke den store overraskelse for nogen, at den et-årige kontrakt ikke blev forlænget.

Før søndagens pokalkamp mod FC Midtjylland fik Michael Lumb nemlig blomster og et \"tak for indsatsen\" fra Brøndby IF, og han forlader dermed Brøndby IF ved årsskiftet.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder