Officielt: Brøndby sender Dumic på lejeaftale
Brøndby udlejer Dario Dumic det næste halve år til den hollandske klub NEC Nijmegen FOTO: Mikkel Johansen Dario Dumic har haft vanskeligt ved at bide sig fast i

Brøndby udlejer Dario Dumic det næste halve år til den hollandske klub NEC Nijmegen FOTO: Mikkel Johansen Dario Dumic har haft vanskeligt ved at bide sig fast i startopstillingen i Brøndby, hvilket har givet mange bænkpladser til forsvarsklippen i løbet af efteråret. Det tager Brøndby og Dumic nu konsekvensen af. Den stærke stopper tager til Holland, hvor NEC Nijmegen har skrevet en lejeaftale med Dumic frem til sommer. Sportsdirektør Troels Bech glæder sig over, at Dumic får muligheden for at prøve sig af i Holland. - Vi er yderst tilfredse med at have indgået en ganske fornuftig lejekontrakt for Dario for forårssæsonen. Dario er stadig en ung mand, som skal lægge yderligere på sit spil for at indfri sit potentiale. Vi er sikre på, at Dario i NEC Nijmegen får muligheden for at udvikle sig yderligere, og da han selv har ønsket at gribe denne mulighed, vil vi ikke stå i vejen for ham, siger Bech til klubbens hjemmeside. Dario Dumic' aftale med Brøndby udløber til sommer, hvilket betyder at Dumic nok har spillet sin sidste kamp i Brøndby-trøjen.