Teis Markfoged
Officielt: Brøndby IF køber Marko Divkovic
Brøndby IF har udnyttet købsoptionen på angriberen Marko Divkovic.

Marko Divkovic har i denne sæson spillet i Brøndby IF på leje, men den aftale bliver nu gjort permanent, oplyser Brøndby på sin hjemmeside.
De blå/gule har udnyttet den købsoption, de havde i lejeaftalen med Dunajska Streda. Divkovic har skrevet under på en kontrakt med Brøndby, som løber til sommeren 2026:
- Da jeg kom her, vidste jeg, at Brøndby var en kæmpe klub og en af de største i Danmark. Fansene er fantastiske, og jeg elsker at spille foran dem her på Brøndby Stadion. Jeg føler også, at min tid i klubben indtil videre har været rigtig god, og jeg har allerede udviklet mig meget som fodboldspiller. Vi har et virkelig godt hold og går et spændende forår i møde, så jeg er rigtig glad for, at klubben har valgt at tilknytte mig på en permanent aftale, siger kroaten til klubbens hjemmeside.
Divkovic står indtil videre noteret for to mål for Brøndby IF.