
Freja Borne
Officielt: Brøndby IF forlænger med Simon Hedlund
Brøndby IF og Simon Hedlund har forlænget kontrakten, så den nu løber til sommeren 2025.

Simon Hedlund har spillet i Brøndby IF i fire år, men det bliver til endnu flere kampe i den gule trøje for den hurtige svensker.
Brøndby IF kan fredag berette at 29-årige Hedlund har skrevet under på en kontraktforlængelse, så parterne nu har papir på hinanden til sommeren 2025. Svenskerens tidligere kontrakt stod til at udløbe til sommer.
- Simon har gennem sin tid i Brøndby IF udviklet sig til en erfaren nøglespiller. Udover hans altid store løbepensum og højintense arbejde er han ofte involveret i både mål og assists. Det gør ham til en vigtig brik i vores spil, og til en spiller som vores modstandere altid skal have et øje for, siger fodbolddirektør Carsten V. Jensen til Brøndbys hjemmeside.
- Det glæder os meget, at Simon ser Brøndby IF som stedet, hvor han skal tilbringe hans bedste år som fodboldspiller og forhåbentligt opnå flere store øjeblikke sammen.
Simon Hedlund står noteret for 149 førsteholdskampe for Brøndby IF. Det har kastet 27 mål og 46 assists af sig.