3POINT
1750686423-01.FørsteTræning(3of128).jpg

Teis Markfoged

Nyheder26. jun. 2025

Officielt: Brøndby henter Sho Fukuda

Brøndby IF har sikret sig angriberen Sho Fukuda på en aftale frem til sommeren 2029.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen26. jun. 2025

Endnu en tilgang er på plads i Brøndby IF - og det er, som forventet, endnu en japansk offensivspiller. Rygterne har svirret længe, men nu er 24-årige Sho Fukuda på plads på Vestegnen.

Angriberen skifter fra Shonan Bellmare i hjemlandet og har skrevet under på en kontrakt frem til sommeren 2029.

- Sho Fukuda er en hurtig offensivspiller med et lavt tyngdepunkt, som kan lide at løbe dybt, og som generelt spiller med høj intensitet i sit spil. Han er en spiller, vi har haft på radaren i noget tid, og som vi ved, at andre klubber også har vist interesse for, så vi er meget glade for, at han nu bliver en del af Brøndby IF, siger fodbolddirektør Benjamin Schmedes til klubbens hjemmeside.

- Selvom der naturligvis vil være en periode med tilvænning, så ser vi en spiller, der passer rigtig godt ind i den måde, vi ønsker at spille på i Brøndby IF.

Sho Fukuda skal spille i trøje nummer 19 og støder til truppen på træningslejren i Østrig i juli.

Mest kommenterede nyheder