Officielt: Anker og Pukki forlader Brøndby
Brøndby siger farvel til Frederik Rønnow denne mandag, men også Teemu Pukki og Viktor Anker forlader klubben. Frederik Rønnow er blevet solgt til Eintracht Fran

Brøndby siger farvel til Frederik Rønnow denne mandag, men også Teemu Pukki og Viktor Anker forlader klubben. Frederik Rønnow er blevet solgt til Eintracht Frankfurt og spiller dermed sin sidste Brøndby-kamp mandag aften. Det samme gælder Teemu Pukki, der forlader Brøndby ved kontraktudløb. Det skriver Brøndby på sin hjemmeside. - - Teemu har bevist sit værd som målscorer i Alka Superligaen, og han har bevist, at han mestrer forskellige spillestile under forskellige trænere. Teemu har taget den aggressive spillestil til sig, som vi indførte med strategi 6.4, ligesom hans spilforståelse er god, og derfor er vi også sikre på, at uanset hvad næste skridt er, så skal det nok gå ham godt. Det er ingen hemmelighed, at vi i halvandet år har prøvet at finde en aftale med Teemu, så vi kunne forlænge samarbejdet, men det har altså endnu ikke været muligt at finde fælles fodslag om vilkårene. Det har vi respekt for, og vi ønsker derfor Teemu og hans familie held og lykke i fremtuden, siger Troels Bech til Brøndbys hjemmeside. Også Viktor Anker forlader klubben ved kontraktudløb. Klubben skriver videre, at det endnu er uafklaret, hvad der skal ske med Besar Halimi, Anthony Jung og Jan Kliment.