Offensive kraftpræstationer, men få mål: Fanpanelet forventer afventende hold i Odense
3point.dk's fanpanel har store forventinger til Simon Hedlund og Bashkim Kadrii, men forventer alligevel meget få mål i kampen mellem OB og Brøndby IF. FOTO: Ia

3point.dk's fanpanel har store forventinger til Simon Hedlund og Bashkim Kadrii, men forventer alligevel meget få mål i kampen mellem OB og Brøndby IF. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Brøndby skal allerede i aktion igen søndag, når OB venter på Fyn. Vi har bedt vores fanpanel varme op til kampen, og du kan læse deres tanker her. Nicholas Albek En svær udekamp i Odense venter, men det er også nu at et kæmpe skridt mod top 6, kan tages. Jeg tør godt at love at en sejr, vil bringe Brøndby i top 6. Det vigtigste er for alt i verden, ikke at tabe den kamp. En uafgjort kan sagtens vise sig at være et rigtig fornuftigt resultat, da der er mange indbyrdes top 6-opgør i resten af grundspillet. OB-kampen, kommer med al sandsynlighed til at minde rigtig meget om både RFC og VFF kampen, da OB også stiller i en 3-5-2 formation. Brøndby løste dette langt bedre mod denne formation mod VFF, end RFC så vi kan håbe at de nu er helt klar på at spille overfor den formation. Både OB og Brøndby har spillere ude med henholdsvis skader og karantæne. Derudover så spillede begge hold en hård pokalkamp i midtugen. OB med en ekstra hviledag, men de spillede 120 min. så det går nok lige op. Hvem skal starte for Brøndby? Det er godt nok den sværeste start-11 at spå om, i meget lang tid. Der er utrolig mange pladser som der er tvivl om. Hvis det stod til mig, så spiller vi med en bagkæde som ser således ud: Jung, Röcker, Hermansson, Mensah. Det kræver selvfølgelig at Mensah er klar til at spille. På midtbanen glider Vigen ind igen, ligesom at Hedlund vil overtage 10’eren. Det helt store spørgsmålstegn er den anden 8’er. Hvem skal spille den, når Hany Mukhtar er ude med skade? 3 spillere er i spil, men jeg kunne godt forestille mig at vi får en overraskelse her. Halimi kunne meget vel overtage pladsen, for han er den spiller der minder mest om Mukhtar, og vi ved at Retov gerne vil have en 8’er som er god på bolden. Derudover spillede Tibbling sig ingenlunde på holdet mod VFF. Den sidste tvivlsposition er angriberpladsen. Jeg tror at Nikolai Laursen starter inde, men jeg håber at det bliver Mikael Uhre. Spændende bliver det ihvertfald at se start-11’eren, som nærmest kun kan overraske! Kampen bliver også spændende, og svær. Men de mange tilskuere skal hjælpe Brøndby fremad. Det bliver nok ikke noget problem at dominere på tribunen, mod en klub som har haft store problemer på den front i denne sæson. Vi skal dog også vise det på banen, og der bliver mit bud på kampens resultat en 0-1 til Brøndby. Jeg tror at der er stor fokus på at holde 0’et igen, og det håber jeg giver pote. God kamp!! Jesper Elgaard En sejr i Superligaen og videre avancement i pokalen, må give truppen et boost efter fyringen af Zorniger. Spillerne virker til at have fået smil på læben igen. Søndag gælder det OB der ligesom os kæmper om at komme i top 6. OB er efter snitteren i Parken kommet godt igang med tre sejre i træk, to i Superligaen og senest slog de Esbjerg ud af pokalen i onsdags. OB spiller 3-5-2, som vi har haft svært ved at spille overfor i vores nuværende system. Jeg mener at vi skal bringe Hedlund og Laursen i spil til at søge rummene bag deres wing backs, så der to stoppere længst mod linjerne kommer ud af position og så få folk med i og omkring feltet. Bagude skal vi passe på Kadriis antrit og Kløves dynamik og dybdeløb fra andet led, men tingene virker mere sikkert efter Retov er trådt til. Bagkæden er trukket en del længere tilbage, hvilket tydeligvis gavner vores stoppere, som ikke har tilladt særlig mange chancer i kampene under Retov. Jeg håber at Retov har haft en samtale med Radosevic, som det defensive anker, skal holde sig til sin opgave som bolværk for forsvarskæden og ikke begynder at agere offensiv spiller som vi flere gange så mod Vendsyssel. Ved siden af ham får han med stor sandsynlighed selskab af Vigen og Tibblings dynamik samt Hedlunds fart får vi også brug for. Andreas Blume Wind Med 3 point i søndagens kamp mod OB tør jeg næsten godt love, at Brøndby bliver en del af forårets mesterskabsslutsspil. Det er dog ikke nogen nem opgave, der venter. OB har været stærke i deres seneste to kampe, og de er også kun et point efter os i tabellen. Jeg forventer en kamp, der hurtigt kan blive låst. Begge hold ligger i toppen af det brede midterfelt, hvorfor kampen hurtigt kan blive et spørgsmål om at undgå fremfor at opnå. Nøglen til søndagens kamp hedder i min optik Simon Hedlund. Han blev sparet i pokalkampen, hvorfor han må forventes at være frisk. Hedlunds bevægelighed og dybe løb ned bag Odenses bagkæde kan blive et vigtigt aktiv for Brøndby. Særligt de dybe løb kan blive svære for OB at håndtere. I og med han sandsynligvis kommer til at spille 10’eren, vil hans løb i udgangspunktet blive taget længere tilbage i banen, hvilket kan gøre livet surt for OB’s forsvar. For hvem skal følge ham, når han kommer fra 10’er positionen? OB’s 6’er? Eller en af forsvarsspillerne? Der ligger en stor kommunikationsopgave og venter for OB’s bagerste. Andreas Sklander Larsen Efter en god uge, skal vi en tur til Odense, hvor vi skal møde et formstærkt OB hold, der efter at have lagt sig ned i Telia Parken, har spillet fint og fået nogle vigtige point de seneste uger. De gik også videre i pokalen torsdag, men måtte helt ud i straffe imod Esbjerg før det lykkedes . Det skal vi udnytte. Vi spillede godt nok et døgn senere, til gengæld spillede vi kun 90 minutter og vi fik roteret mere end OB. Det tror jeg kan blive afgørende. Vi så lidt det samme i går, hvor Vendsyssel gik døde til sidste, efter deres hårde kamp i mandags. Opstillingmæssigt tror jeg at Vigen, Röcker, Laursen, Hedlund og Gammelby er tilbage. Måske får Arajuuri en pause efter at have spillet fuldtid i denne her uge, Hermannsson kan så fortsætte de gode takter fra torsdag. På midten tror jeg Tibbling overtager Hanys plads, selvom han slet ikke har spiller godt i denne sæson. Taktisk tror jeg kampen kommer til at ligne de andre. Vi kommer til at stå længere tilbage end vi gjorde under Zorniger, men stadig angribe aggressivt når vi ser muligheden for at presse op. OB har nogle dygtige offensive spillere som vi virkelig skal passe på, men jeg er langt mere tryg ved vores nuværende defensiv, end jeg var til sidst under Zorniger. Jeg tror det bliver en tæt kamp. Kampen ender 1-1 og det kan vi godt leve med. Er du enig med vores fanpanel? Deltag i debatten herunder: