3POINT
Nyheder13. mar. 2015

OB-profil: Brøndby-kamp er kanon vigtig

OB har vristet sig fri af nedrykningsstregen og vil gerne kigge opad i tabellen. Kampen mod Brøndby på søndag er en vigtig indikator for, om fynboerne skal kigg

3point person
3point.dk13. mar. 2015

OB har vristet sig fri af nedrykningsstregen og vil gerne kigge opad i tabellen. Kampen mod Brøndby på søndag er en vigtig indikator for, om fynboerne skal kigge op eller ned, mener Rasmus Falk. Rasmus Falk har været den helt store OB-oplevelse i dette forår. Han krydrede nogle flotte præstationer med et drømmemål af et dommedagshug i den vitale 2-1-sejr over FC Vestsjælland i mandags. Falk er da også tilfreds med hvordan han og holdet er kommet i gang i foråret. - Vi er glade for at vi har fået nogle point, så det går godt. Jeg er startet godt, ligesom resten af holdet. Det er selvfølgelig meget tilfredsstillende, siger Rasmus Falk til 3point.dk. Han håber at fortsætte den gode form mod Brøndby på søndag, men indrømmer, at det bliver svært for en spiller som ham, at spille på banen på Brøndby Stadion. - Der er nogle kampe, hvor der er sværere betingelser end andre. Det er klart, at en bane der ikke er fantastisk passer heller ikke fantastisk til mig. Det er ikke så nemt at spille god og teknisk fodbold på en bane, der ikke er fantastisk. Jeg har ikke selv set den så meget, må jeg indrømme, men jeg har hørt, at den ikke skulle være så god. Det forbereder vi os selvfølgelig på, men ellers er det lidt ligesom alle andre kampe. Læs også: Video: Sådan gik det sidst OB var på besøg i Brøndby Med to sejre ud af tre mulige i foråret, har OB fået skubbet sig fri af nedrykningsstregen. En sejr mod Brøndby kan sende dem endnu længere op i tabellen - á point med Brøndby - og derfor bliver Brøndby-kampen vigtig for om OB skal kigge op eller ned i tabellen. Til spørgsmålet om OB kigger opad i tabellen nu, svarer Falk: - Ja, det gør vi da, men vi har stadig respekt for bunden. Der er ingen tvivl om, at point i Brøndby ville gøre de næste to hjemmekampe lidt sjovere. - Kampen er kanon vigtig. En sejr vil gøre, at vi kan få helt kontakt med de hold, der ligger lige over os. Den (Brøndby-kampen, red.) bestemmer selvfølgelig ikke helt hvor vi kommer til at ende i tabellen, men den bestemmer i hvilken retning vi kan kigge i, i de næste par runder, forklarer Falk til 3point.dk. Læs også: Brøndby er også karantæneramt mod OB Selvom banen i Brøndby er dårlig, er Rasmus Falk indstillet på at skulle møde et godt spillende Brøndby-hold. - Brøndby er normalt et godt spillende hold, selvom banen selvfølgelig ikke er til det. De lægger altid et højt pres, specielt på hjemmebane. Vi skal have en god organisation og håbe på, at der kommer nogle omstillinger og nogle muligheder. - Jeg håber, at vi tager tre point derovre og måske med en 2-1-sejr som mod FC Vestsjælland, siger Rasmus Falk afslutningsvis til 3point.dk med et smil på læben. Det seneste opgør mellem Brøndby og OB blev også spillet på Brøndby Stadion. Den kamp endte 1-1 på mål scoret af Elba Rashani og Daniel Høegh.

Mest kommenterede nyheder