OB knuste Brøndbys opspil

I fredagskampen mod OB på Brøndby Stadion fik hjemmeholdet et point, som langt hen ad vejen ikke var fortjent. OB spillede en flot taktisk kamp, hvor det lykkedes at lukke ned for Brøndby, hvis forsøg på opspil gennem midten blev destrueret af et hårdt arbejdende OB-mandskab med aftalerne på plads. 3point.dk har set kampen i slow og bringer her en analyse af Brøndbys 2-2-kamp mod OB. FOTO: Teis Markfoged I kampen mod OB skulle Brøndby igen op mod den kryptonit, som en 3-5-2 (og lignende opstillinger med to centrale 3-mandskæder) har vist sig at udgøre for Brøndby i denne sæson. Og den kryptonit var sat op med en taktisk snilde, som udmanøvrerede Brøndby fuldstændig. I lange perioder af kampen var Brøndbys spil præget af fejlaflevering på fejlaflevering eller tempoløse og ufarlige bolde på tværs af banen foran OBs pres.

Det centrale rum blev lukket

En af de ting der er fordelen ved en 3-5-2 er det centrale rum kan lukkes ned med 3 stoppere i forsvaret og 3 centrale midtbanespillere. Med en kort afstand mellem de to kæder (hvor Thomasen fra OB faldt dybt fra midtbanen eller Tverskov skubbede op fra sin centrale stopper position og på skift fuldstændig lukkede det rum ned som Mukhtar ellers plejer at finde sine positioner i) gjorde det livet svært for specielt Mukhtar, men også for Halimi, at finde tid og rum at arbejde i centralt. OB lod Hermannsson og Kabongo spille bolden frem og tilbage mellem sig, hvor de (OB), satte presset ind. I ovenstående eksempel lukker Bashkim Kadrii og Anders K. Jacobsen i samarbejde med wingbacken Ryan Johnson Laursen ned for Jungs muligheder. Radosevic evnede slet ikke at finde tid og plads i rummet mellem OB's midtbane og angreb, hvorfor Brøndbys to backer blev tvunget til at sparke langt eller ideløse bolde tilbage til Schwäbe. Retov havde forsøgt at sætte Brøndby op til at angribe lidt skævt, idet Kaiser trak ned dybt til højre, mens Gammelby så skubbede langt frem og på det nærmeste lå som en højre fløj. Ideen ved denne handling fra Retovs side må antages at være et forsøg på at skabe overtal på kanten ved at lade Kaiser tage opspillet nedefra og skubbe Gammelby frem i et forsøg på at tvinge OBs wingback tilbage i banen (og give Kaiser plads), eller tvinge wingbacken frem for at presse Kaiser (og så åbne pladsen bag sig til Gammelby). Alternativt tvinge en af OB's tre midtbanespillere væk centralt (for at skubbe ud på Kaiser) for så at åbne plads centralt til Mukhtar og Halimi. Det lykkedes i perioder, som vist ovenfor, men ofte blev Gammelby også sat skakmat, fordi OB (efter de havde luret ideen med at Brøndby angreb højt i højre side med Gammelby) var opmærksomme, og lod typisk Troels Kløve trække med ud for at hjælpe wingbacken i venstre side med at komme i overtal mod Gammelby. Der var Brøndby ikke hurtige nok til at opfange ideen var aflæst (den plads Kløve åbnede ved at forlade sin centrale position kunne være udnyttet bedre, men især Halimi var synderen med alt for langsom boldomgang).

Tverskov altdominerende

Centralt i OB's bagkæde lå Jeppe Tverskov, som var eminent til at skubbe op og lukke Mukhtar eller droppe ned og samle Brøndbys ideløse lange bolde op. Derudover var han suveræn i duelspillet, uanset om det var på jorden eller i luften. 8/8 hovedsstødsdueller og 5/7 en-mod-en dueller langs jorden trak OB's anfører sig sejrrigt ud af. Læg dertil at han ramte en medspiller på 15/18 fremadrettede afleveringer har vi i mine øjne kampens bedste spiller. Sammen med specielt Leeuwin pillede de i høj grad glansen af Kamil Wilczek, som havde svære betingelser i en tæt pakket OB-defensiv. Rigtig meget af OB's opspil kom ved at spille Brøndby tynde med hurtige sideskift. Troels Kløve og Casper Nielsen trak bredt for at assistere wingbacken i deres respektive side. Præcis som i den omvendte kamp for en måneds tid siden, hvor OB med samme recept kom rigtig meget igennem på kanterne, hvor OB udnummerede Brøndbys back i to mod en situationer.

Opspillet havde store mangler

Brøndby kæmpede hele kampen igennem rigtig meget med opspillet. I snit har Brøndby en træfsikkerhed i afleveringerne på 80,3% - det tal lå rigtig mange af afleveringerne mod OB også på i træf. Det var desværre kun dem der gik enten på tværs eller bagud i banen. I de fremadrettede afleveringer var træfsikkerheden helt nede på 61%! Endnu værre var det med de lange afleveringer frem i banen, som var nede på et træf på bare 30%! I høj grad var det OB's fortjeneste, fordi de dygtige lukkede det centrale rum ned. De lod sjældent Brøndby komme ind og spille i mellemrummene mellem deres kæder (igen som tidligere nævnt var henholdsvis Thomasen og Tverskov dygtige til at trække tilbage / frem og lukke det rum der opstod mellem midtbanen og forsvaret). Det efterlod et stort pasningsansvar hos Brøndbys to stoppere. Og det slap de ikke altid heldigt fra. Som kampen skred frem havde Kabongo sværere og sværere ved at finde løsninger (logisk nok, da hans medspillere foran ham i første omgang havde svært ved bare at finde plads til at modtage bolden på. I eksemplet ovenfor er der absolut ingen mulige aftagere til bolden fra Radosevic, som ligger den tilbage til Röcker. Og det er her det er tydeligt, hvordan det er umuligt at have et velfungerede opspil med to venstrebensstoppere på samme tid. Når Röcker modtager bolden har han allerede en OB (den nederste af de to der er tættest på bolden) helt oppe i hovedet, det vil sige Röcker skal kunne aflevere på førsteberøringen. Og det er Röckers højreben bare ikke til. Det fungerer bare ikke med de pasningslinjer op gennem banen, han kommer til at stå "skævt" og skal oftest vende med bolden og trække tempoet ud af spillet. Ikke hans fejl, blot et resultat af at spille med to sammefodsstoppere på banen samtidig.

Tøvende i tanke og handling

OB's scoringer viste med al tydelighed, at der mangler det pres og aggressivitet, som Brøndby tidligere har udvist. Specielt OB's anden scoring er et stileksempel på manglende kommunikation og aftaler. Først et opspil, hvor Brøndbys spillere reagerer og ikke agerer, man løber efter sin markering i stedet for at lukke rum og tid ned for sin modstander. Radosevic står for langt fra sin mand, Gammelby er først på vej op i pres efter afleveringen er slået og på midten står Kabongo og Hermansson uafstemt. Hermansson orienterer sig ikke i ryggen og Radosevic skal ud og have lukket Troels Kløve ned (Halimi har det centrale rum bag ham). Til sidst får Kadri bolden i dybden, hvor Kabongo er alene med to spillere. Kadri vælger afslutningen og banker den ind i det korte hjørne. I første omgang bebrejdede jeg Schwäbe en stor del af målet. Men efter at have set målet flere gange så er det mest den høje grad af reageren (istedet for ageren) fra Brøndby defensiven og ikke lige så meget Schwäbe skylden for det mål skal ligge hos. Det er uhyggeligt godt sparket ind med stor kraft.

Konklusion: Der manglede andre løsninger

Det var en rigtig sløj indsats. Opspillet haltede i en uhørt grad, da der manglede en løsning til at håndtere den måde rummet blev lukket ned på. Modet til at spille bolden fladt op gennem midten var ikke til stede kombineret med at Radosevic slet ikke magtede opgaven i opspillet. Jeg savnede Kaiser som 6'er der kunne holde bolden kørende. Halimi havde hældt lim udover støvlerne og var alt for sløv til at slippe bolden - modstanderne har for længst læst han altid vil gå til venstre. Mukhtar havde problemer med at finde rummet centralt og arbejde i. Momentvis lykkedes det, hvor han også viste at han er god til at vende og aflevere på andenberøringen (oftest ud på kanten til Gammelby). Jeg blev gevaldigt skuffet over Brøndby ikke havde taget mere ved lære af den nylige kamp mod OB, hvor de i høj grad brugte de samme midler til at lukke ned for Brøndbys opspil og den anden vej også angribe. Der er rigtig meget som kan gøres bedre. Det var ikke en acceptabel indsats. Skal jeg pege på den bedste Brøndby præstation tilfalder den Kaiser, som var ophavsmand til begge mål og samtidig var den der forsøgte at holde mest drev i Brøndbys angreb med pasninger langs jorden.