3POINT
Nyheder29. jan. 2018

OB-boss: Har ikke hørt fra Brøndby om Edmundsson

Brøndby har ikke henvendt sig til OB om Joan Simun Edmundsson, fortæller OB-sportsdirektør Jesper Hansen, efter Brøndby tidligere mandag blev kædet sammen med f

3point person
3point.dk29. jan. 2018

Brøndby har ikke henvendt sig til OB om Joan Simun Edmundsson, fortæller OB-sportsdirektør Jesper Hansen, efter Brøndby tidligere mandag blev kædet sammen med færingen. Der er få dage til transfervinduet smækker i og klubberne rundt omkring gør sig de sidste krampetrækninger, inden det er for sent. I OB er færingen Joan Simun Edmundsson på vej ud og tidligere mandag blev han på journalisten Søren Sorgenfris blog NordicBet blog meldt på blokken hos Brøndby. Men der er ikke et skifte under opsejling for Edmundsson, der har kontraktudløb med OB til sommer. Det bekræfter OB's sportsdirektør Jesper Hansen til Stemmer fra Ådalen. Brøndby har ikke henvendt sig. - Nej, det har de ikke, siger Jesper Hansen til Stemmer fra Ådalen ifølge tipsbladet.dk. - Vi har haft et langt forløb med Joan og hans situation, og i forhold til det arbejder vi sammen med agenten på at finde en løsning. Det bliver ud af Danmark. Jeg har ikke hørt noget fra Brøndby. Man ved aldrig, hvad der sker, men det er ikke det, Joan eller hans agent har givet udtryk for kunne være en mulighed. Transfervinduet i Danmark lukker den 31. januar ved midnat til den 1. februar.

Mest kommenterede nyheder