3POINT
Nyheder21. mar. 2016

Nyt om pokal-billetter

Billetterne til returopgøret i DBU Pokalen mod FC København på Brøndby Stadion er sat til salg. Samtidig varsler FC København lavere priser til opgøret i Telia

3point person
3point.dk21. mar. 2016

Billetterne til returopgøret i DBU Pokalen mod FC København på Brøndby Stadion er sat til salg. Samtidig varsler FC København lavere priser til opgøret i Telia Parken.FOTO: Robert HendelSom det nok er vores kvikke læsere bekendt, så skal Brøndby IF og FC København mødes tre gange på 15 dage i næste måned. Billetterne til det sidste af de tre opgør er nu sat til salg. Onsdag den 20. april kl. 20:00 lægger Brøndby Stadion græs til returopgøret i den ene af DBU Pokalens to semifinaler. Billetterne til den kamp er nu sat til salg, skriver brondby.com. Der vil være priser fra 50 kroner (børnebillet, red.) over 110 til 250 kroner, mens sæsonkortholdere på Brøndby Stadion har kampen inkluderet på kortet.

Nedsatte priser i Telia Parken

Det første semifinaleopgør mellem de to hold spilles i Telia Parken onsdag den 6. april kl. 18:00, og i lighed med Superliga-braget samme sted den 17. april vil der ifølge Ekstra Bladet kun være 1.903 pladser til de mange Brøndby-fans. Til gengæld vil der være nedsatte billetpriser til pokalderbyet, hvor voksen-billetter kommer til at koste 92 kroner på hele stadion, mens børn under 15 år kan komme ind for 19 kroner. Endnu en gang påpeger FC København, at der ikke findes neutrale pladser i Telia Parken. Man er med andre ord forment adgang, hvis man som neutral tilskuer ellers gik med planer om, at man blot ville ind og overvære en spændende fodboldkamp.

Mest kommenterede nyheder