3POINT
Daniel Wass

Teis Markfoged

Nyheder22. nov. 2023

Nyhedsanalyse: Tochi rygtes til Brøndby

I onsdagens udgave af BT Sportens transferpodcast meldes Lyngbys Tochi tæt på Brøndby. 3point.dk udlægger teksten og ser på perspektiverne i denne nyhedsanalyse.

3point person
Kasper Pedersbæk22. nov. 2023

I onsdagens udgave af transferpodcasten hos avisen BT meldes Lyngbys Tochi Chukwuani havende en mundtlig aftale med Brøndby om et sommerskifte, når hans kontrakt hos de kongeblå udløber.

Kort info

  • Tochi Chukwuani, født 24/3/2003
  • Dansk
  • Kampe for Danmark U21
  • 187 cm høj
  • Kontraktudløb sommeren 2024
  • Nuværende klub Lyngby BK (siden sommeren 2022)
  • Central midtbane
  • Har tidligere spillet for FC Nordsjælland

Baggrund

Tochi Chukwuani har tidligere været kædet sammen med Brøndby, da han i sommeren 2023 blev meldt tæt på et skifte væk fra Lyngby, som dog strandede. I den forbindelse overfor Tipsbladet udtalte spilleren:

- Jeg er i Lyngby lige nu, hvilket jeg er rigtig glad for. Det er også et rigtig fint projekt, som vi har gang i lige nu. Der er endnu mere plads til at lægge på.

Ligesom han omkring den mulige interesse fra Brøndby fortalte til selvsamme medie:

- Jeg følte bare ikke, at det var det rigtige. Min mavefornemmelse var der ikke. Jeg føler, at projektet i Lyngby ville stille mig bedre.

Der kom aldrig yderligere informationer frem, hvorfor den på det tidspunkt nævnte mulige transfer blev afblæst, og udtalelserne fremstod i den forbindelse naturligt loyale over for sin nuværende arbejdsgiver.

Perspektiver: Hvorfor en type som Tochi?

Set i lyset af den taktiske udvikling som cheftræner Jesper Sørensen har taget Brøndby igennem siden januar giver det mening, hvorfor transfermålet er en type som Tochi til den centrale midtbane.

Tidligere blev der fokuseret meget på transferjagten på den spillende 6er, som skulle ind og diktere spillet på midtbanen. Den ligning har Brøndby omgået ved at placere Wass i en udpræget playmaker udgave af 6er rollen.

Det betyder, at kravene til en makker på den centrale midtbane har ændret sig, og nu peger mere i retning af en 8er, en boks-til-boks midtbanespiller med styrker i at skabe egne skud og sætte sine medspillere op kombineret med fysik og duelstyrke. En mere allround type, der både kan supporte sin centrale midtbanemakker med at skabe spillet og på samme tid også bringe offensivt slutprodukt.

På længere sigt peger det også mod en udrensning på midtbanen, hvor en række spillere synes at stå med et muligt ben ude af døren, såfremt en type som Tochi Chukwuani. Det kunne pege mod (selvom han er kendt som en korkprop der altid flyder op igen) et sommerfarvel til Josip Radosevic, ligesom det også på længere sigt kunne blive mindske en spiller som Mathias Greves minutter på banen.

Analyse: Det bringer Tochi

Med ovenstående typeprofilering in mente kan Tochi Chukwuani give mening at sætte på holdkortet i Brøndby. 

Midtbanespilleren er ikke en udpræget dyb 6er på midtbanen, men netop en type, der excellerer inden for at skabe sine egne og medspillere skud, flytte bolden og arbejde felt-til-felt.

Med sine 187 cm og en stærk fysisk ramme bringer Tochi Chukwuani også det fysiske ind som et væsentligt element i sit spil.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder