
Freja Borne
Nyhedsanalyse: Skade på Østrigs landshold kan yderligere besværliggøre Brøndbys jagt på Pentz
Det var i forvejen en svær fisk at hive i land, en skade på Østrigs landshold gør Brøndbys jagt på Patrick Pentz sværere.

En skade på Østrigs landshold gør potentielt set Brøndbys jagt på Patrick Pentz sværere, når østrigerens lejeaftale på Vestegnen udløber til sommer.
Pentz i Brøndby
Patrick Pentz kom til Brøndby på en lejeaftale fra Leverkusen sidste sommer, da de blågule havde solgt Mads Hermansen til Leicester og derfor manglede en ny førstekeeper. Her har Pentz imponeret i rollen, hvor han med sine hurtige reflekser og spillet med fødderne har vist sig som en værdifuld sidste skanse. Det har affødt flere spørgsmål til Pentz om en mulig fremtid i Brøndby - spørgsmål som keeperen hidtil har affejet og kaldt for spekulationer, da han henviser til han er på kontrakt med Leverkusen og hans fremtid derfor er afhængig af deres ønsker.
Det ved vi
- Patrick Pentz har hidtil i karrieren primært ageret reservekeeper på Østrigs landshold
- Pentz er på kontrakt i tyske Leverkusen (og udlejet til Brøndby frem til sommeren 2024), hvor han har udløb i sommeren 2025
- Førstekeeper på Østrigs landshold er Alexander Schlager fra RB SAlzburg
- Schlagers klub oplyser midlertidig tirsdag, at landsholdets førstekeeper har pådraget sig en knæskade, der ser værre ud end først vurderet og nu forventes at holde Schlager ude af den kommende EM-slutrunde (skriver Tipsbladet tirsdag)
- Pentz vurderes i skrivende stund til i stedet at blive førstekeeper hos Østrig
Hvad betyder det dog for Brøndby?
Udsigten til at blive førstekeeper for Østrig ved sommerens slutrunde betyder to ting for Brøndbys keeperjagt:
- Pentz kan med fordel afvente sin situation til efter slutrunden, da han med prognosen til at blive førstekeeper kan få et flot udstillingsvindue at vise sig frem i kombineret med de gode præstationer fra sæsonen i Brøndby.
- Der kommer næppe en afklaring på en eventuel fremtid i Brøndby før end østrigeren har været afsted med sin land til EM-slutrunden
Med andre ord, så betyder skaden til Schlager, at Brøndbys eventuelle jagt på Patrick Pentz godt kan gå hen og blive noget mere bøvlet, nu hvor Pentz har udsigt til at skulle spille en EM-slutrunde for sit hjemland, da han derigennem kan gå hen og blive en attraktiv vare for større adresser.
Pentz om fremtiden:
Om sin fremtid har Patrick Pentz udtalt følgende:
- Til EB har Pentz udtalt han ikke vil forholde sig til sin fremtid efter sommeren 2024
- Jeg bliver stillet spørgsmålet hver uge. Min kontrakt med Leverkusen udløber i 2025
- Over for Campo siger Pentz intet er afgjort om hans fremtid endnu
Europæisk dark horse
Der er ikke noget incitament for Patrick Pentz til at binde sin fremtid før end EM er overstået, den eneste dark horse der kunne komme i spil er en eventuel udsigt til europæisk kvalifikation med Brøndby.
Så spørgsmålet Brøndby skal have op til overvejelse er, hvorvidt de allerede nu skal sætte jagten ind andetsteds på en ny førstekeeper.
Hvad mener DU Brøndby skal gøre? Giv din mening til kende i kommentarsporet nedenfor!