3POINT
Daniel Wass

Teis Markfoged

Nyheder14. dec. 2023

Nyhedsanalyse: Justin Lonwijk rygtes til Brøndby

Onsdag blev der i BTs fodboldpodcast meldt om Brøndby havde interesse i den tidligere Viborg-profil Justin Lonwijk, 3point.dk analyserer på nyheden.

3point person
Kasper Pedersbæk14. dec. 2023

I onsdagens udgave af transferpodcasten hos avisen BT meldes den Dynamo Kiev ejede Justin Linwijk, med en fortid i Viborg, som et emne på blokken hos Brøndby.

Kort info

  • Justin Lonwijk
  • Født 21/12-1999
  • Hollandsk
  • 189 cm
  • Ejet af Dynamo Kiev på kontrakt til juni 2027
  • Udlejet til Anderlecht med købsoption til juni 2024
  • Boks til boks midtbanespiller

Baggrund

Justin Lonwijk har fået sin fodboldopdragelse i hjemlandets PSV Eindhoven, og har derudover været forbi Utrecht (hvor han spillede sammen med Sean Klaiber) inden Viborg FF samlede ham op og gjorde ham til en profil på deres hold. Det kastede et skifte til Dynamo Kievv af sig, hvor hollænderen dog aldrig fik den store spillemæssige succes. Blev efterfølgende lejet ud til Anderlecht (hvor den tidligere Viborg FF sportsdirektør Jesper Fredberg residerer) i indeværende sæson, hvor Lonwijk ikke har haft en stor spillemæssig succes (under 45 minutters fodbold). Belgierne har en købsoption på Lonwijk, som der dog ikke på nuværende tidspunkt er noget der peger mod de udnytter.

Lonwijk har ikke tidligere været kædet sammen med Brøndby.

I forbindelse med transferen fra Viborg til Dynamo Kiev udtalte Justin Lonwijk:

- Min tid i Viborg har været helt fantastisk, og jeg kunne ikke have tænkt mig et bedre sted at udvikle mig som ung spiller. Jeg har lært enormt meget her, og vi har opnået meget sammen, så det har været en virkelig god tid både som menneske og fodboldspiller.

Perspektiver: Hvorfor Lonwijk til Brøndby?

Grundlaget er det samme, som da Tochi Chukwuani blev rygtet til Brøndby, for set i lyset af den taktiske udvikling som cheftræner Jesper Sørensen har taget Brøndby igennem siden januar giver det mening, hvorfor transfermålet er en type som Justin Lonwijk til den centrale midtbane.

Tidligere blev der fokuseret meget på transferjagten på den spillende 6er, som skulle ind og diktere spillet på midtbanen. Den ligning har Brøndby omgået ved at placere Wass i en udpræget playmaker udgave af 6er rollen.

Det betyder, at kravene til en makker på den centrale midtbane har ændret sig, og nu peger mere i retning af en 8er, en boks-til-boks midtbanespiller med styrker i at skabe egne skud og sætte sine medspillere op kombineret med fysik og duelstyrke. En mere allround type, der både kan supporte sin centrale midtbanemakker med at skabe spillet og på samme tid også bringe offensivt slutprodukt.

Analyse: Det bringer Lonwijk

Justin Lonwijk er en fysisk stærk og teknisk dygtig midtbanespiller, der gerne opererer fra en 8er position på midtbanen, hvorfra han kan dække banen felt til felt, ligesom ham også gerne supplerer med andenbølge løb i feltet.

Markerede sig i 2021/22 sæsonen som en produktiv stabil allrounder på midtbanen, hvorfra hollænderen sammenlignet med de øvrige centrale midtbanespillere i Superligaen havde nogle outputs i den øvre percentil. 


1702592937-lonwijkvsleague.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Hollænderen arbejder gerne på tværs af banen, og finder de åbne zoner i halvrummene, hvorfra han kan modtage og blive retvendt med bolden.

Arbejder gerne tilbage i banen, ligesom han også er en offensiv trussel, og flere gange har udgjort en trussel fra distancen.

Vil som type være oplagt at krydre med den mere dybdeliggende playmaker som Daniel Wass fungerer som. Af de nuværende spillere hos Brøndby er det Mathias Greve som Lonwijk mest kan sammenlignes med som type, om end i en fysisk stærkere udgave.


1702592937-grevevslonwijk.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Husk at melde dig ind i 3point.dks venner, hvis du kan lide det indhold vi bringer, det er en støtte, der er med til at vi kan levere nyheder og analyse på daglig basis

Mest kommenterede nyheder