3POINT
Yuito Suzuki

Teis Markfoged

Nyheder9. aug. 2024

Nyhedsanalyse: Hvorfor skal Brøndby hente Mads Enggaard?

På rygtebasis skulle Brøndby være meldt interesseret i Randers’ centrale midtbanespiller, Mads Enggaard. 3point.dk forklarer her om perspektivet i en eventuel transfer.

3point person
Kasper Pedersbæk9. aug. 2024

ANALYSE-SPONSOR: 3point.dks venner

Vil du have mere analyse fra Kasper Pedersbæk? Så meld dig ind i 3point.dks venner og støt os med et månedligt eller årligt beløb. På den måde sikrer du, at vi fortsat kan levere så meget analyse, som vi gør. MELD DIG IND HER.

Det er ingen hemmelighed, at Brøndby har brug for tilføjelser til den centrale midtbane. Men hvad er perspektivet i eventuelt at hente Mads Enggaard fra Randers FC? Og hvordan ville han passe ind som type? Det ser 3point.dk nærmere på i denne nyhedsanalyse:

Mads Enggaard er, trods sine 20 år, ikke helt uden erfaringer fra højeste niveau i Danmark, hvor han allerede i 20/21 sæsonen fik sine første senior minutter for Randers i pokalturneringen. Det blev fulgt op med halvanden hundrede minutters Superligabold i sæsonen efter før han i 22/23 spillede lige over 1000 minutter for kronjyderne i Superligaen.

Sæsonen 2023/24 var hans tydelige gennembrud som stamspiller med over 2700 minutter på banen for Randers i Superligaen alene.

Enggaard har spillet mere eller mindre alle sine 4700 minutters seniorfodbold på den centrale midtbane i en klart defineret rolle som en spiller, der skal dække banen felt-til-felt.


1723198797-EnggaardheatmapSL.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Hos Randers har Enggaard ikke været den mest chanceskabende spiller, men har været pålagt at holde flow og fart i pasningsspillet i overgangen fra opbygning til afslutning. Han er ikke den driblende midtbanespiller, der sætter sin direkte modstander, men en spiller, som forsimplet afleverer og bevæger sig. Binder spillet sammen og giver bagkæden en aftager til en aflevering frem i banen.


1723199277-export(45).png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved


1723199276-export(46).png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved


1723199278-export(47).png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Hvordan ville Mads Enggaard passe ind hos Brøndby?

I Brøndby ville Enggaard blive pålagt en lignende rolle, hvor det var påkrævet af ham at gøre sig tilgængelig som modtager af afleveringer frem i kanalerne på bagsiden af modstandernes første pres. Hans løbekapacitet og evner i pasningsspillet ville komme til sin ret.

Han er ikke en Daniel Wass 1:1, men hvad Brøndby ville kunne hente fra Enggaards egenskaber er den unge midtbanespillers evner til de progressive afleveringer. Afleveringer frem gennem modstandernes kæder der udvikler spillet og finder holdkammeraterne i lommerne.


1723199279-export(49).png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved


1723199280-export(50).png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Dykker vi ned i en sammenligning med netop Daniel Wass er det også tydeligt, hvordan Wass har en stor pakke af kvaliteter, hvor især hans kreative spil (xA =chanceskabende afleveringer) og deep completions (fuldførte afleveringer inden for en radius af 20 meter fra modstanderens mål). At Wass modtager flere afleveringer i løbet af en kamp er mere et udslag af taktisk varians mellem Brøndbys og Randers’ spillestil end et udtryk for forskelligheder i de to spilleres kapaciteter.


1723198798-EnggaardvsWass23-24SL.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Mads Enggaard har et potentiale til at udvikle en interessant værktøjskasse på længere sigt. Han har aggressivteten i de fysiske dueller og tendenser i det progressive afleveringsspil.

Hvad Mads Enggaard ikke er, er en scorende spiller. Generelt er hans afslutningsspil et rum for udvikling. Han tager mange lavværdi skud uden for feltet, og har heller ikke scoret mere end en enkelt gang i 2023/24 sæsonen.


1723198799-Enggaardshotmap23-24SL.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Perspektivet for en transfer af Mads Enggaard

En transfer af Mads Enggaard til Brøndby handler ikke om at købe en færdigudviklet spiller, men om at handle potentiale. Men en spiller, der har fået lagt bunden og fået en markant portion af minutter i benene hos en Superligaklub.


1723198800-Enggaardvsleague23-24SL.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Det handler om at der er en tro på at Brøndby kan finpudse og videreudvikle Mads Enggaard og forstærke de tendenser der er i hans kompetencer.

Meget handler for Brøndby om hvilken transfersum Mads Enggaard ville kunne hentes til. Bliver han handlet for dyrt kan det blive svært at gøre ham til en rentabel forretning på længere sigt.

Mads Enggaard ville klart være en god tilførsel til Brøndbys midtbane, især på længere sigt. Han har et interessant sæt af kompetencer, og komplementerer Brøndbys spillestil.

Mest kommenterede nyheder