3POINT
Jacob Rasmussen

Adam Møller Karlsen

Nyheder10. jun. 2025

Nyhedsanalyse: Derfor er transferen af Jacob Rasmussen godt lavet af Schmedes

En hård beslutning, men en rigtig beslutning. Salget af Jacob Rasmussen var spot on af sportsdirektør Benjamin Schmedes, i denne analyse ser vi nærmere på hvorfor.

3point person
Kasper Pedersbæk10. jun. 2025

Jacob Rasmussen er fortid i Brøndby. Mandag meddelte klubben, at de havde solgt stamspilleren - og anføreren - til østrigske RB Salzburg i en transfer, der ikke havde været rygtet på vandrørene, men blev breaket tæt på ud af det blå med pressemeddelelsen.

Profilen og anføreren

Den tidligere Brøndbyspiller er 28 år, og dermed en rutineret spiller, som nu igen drager ud på et udlandsophold. Rasmussen har tidligere repræsenteret Schalke 04, Rosenborg, St. Pauli, Fiorentina, Empoli, Vitesse og Feyenoord, inden han i sommeren 2023 skiftede til Brøndby.

Den erfarne stopper nåede 70 kampe i hans knap to år i Brøndby, der bragte ham igennem både op- og nedture, den største i maj 2024, hvor han var med til at se mesterskabet glide holdet af hånde i sidste runde af ligaen.

Igennem hans tid på Vestegnen var han stamspiller, der sjældent missede kampe, og var i størstedelen af tiden at finde som den venstreyderstopper i et tremandsforsvar.

Årsag og timing af salget

Det var en stor profil Brøndby solgte; en dygtig forsvarsspiller og en leder fra toppen af hierarkiet. Men det var alligevel den rette beslutning, her er hvorfor:

  • Sportsligt åbner det op for en justering til det firemandsforsvar, cheftræner Frederik Birk åbent talte om ved sin tiltræden, men som Jacob Rasmussen ikke for alvor er best fit til i den kontekst Birk vil spille. Rasmussen har trives som en afventende stopper med mulighed for at læse spillet og placere sig klogt til at opsnappe boldene, eller til at stå i en dybere mere afventende forsvarende position, hvor han sjældent har skulle forsvare store områder. Mens han i boldbesiddelse kunne udnytte sine fremragende pasningsevner til at flytte spillet fremad banen.
  • Økonomisk giver sportsdirektør Benjamin Schmedes sig to stærke kort på hånden: Han frigiver en markant lønning i budgettet og han får håndteret en kontrakt allerede nu, der stod til at skulle (håndteres) inden for det næste år (JR havde udløb i 2027). En forlængelse ville givetvis være dyr og med ringe videresalgspotentiale. Og han åbner op for en vertikalskæring i truppens hierarki med mulighed for en tilgang der ikke koster spilletid for en (økonomisk) profil.

Farvel til en profil, men også en ny (taktisk) åbning

Uagtet at Brøndby på den lange bane kan komme styrket ud af denne transfer, så mister de også den aktuelle anfører og en profil fra toppen af hierarkiet. En spiller med kvalitet på bolden, med en rolig fod og overblik.

I stopperbredden på holdkortet står Brøndby med Frederik Alves, Jordi Vanlerberghe og Rasmuse Lauritsen som seniorspillere efter afgangen af Jacob Rasmussen. In mente Ludwig Vraa forventes at forlade klubben ved udløb om få uger står Brøndby dermed med en smal gruppe på denne position (stoppere). Unge Philip Søndergaard er på vej i Masterclass, om end han stadig er i sine unge år med tid til læring foran sig.


1749546978-JRsæsonvssæson.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Internt i truppen står Jordi Vanlerberghe stærkt vurderet udefra. Belgieren er hurtigere, han er duelstærk en-mod-en og med både fremragende pasningsevner og til at drive bolden frem. Det kunne åbne op for hans volumen af spilletid igen blev skruet op til det antal, som hans talent synes at kræve. Det kunne ske ved siden af Frederik Alves, der for nylig forlængede sin aftale med Brøndby, og dermed også står stærkt i billedet.

Det økonomiske perspektiv og det sene salg

Transferen af Jacob Rasmussen var fornuftig fra et økonomisk perspektiv:

  • Transfersum ca. 22 mio. kr.
  • JR kom på en 4-årig kontrakt
  • En pris på ca. 10 mio. kr. (jf. bold.dk og Tipsbladet)
  • Ca. 5 mio. kr er derfor afskrevet er der en salgsdifference i hånden til Brøndby i lejet 15 mio. kr.
  • Der spares en markant lønning fra toppen

Dertil kan lægges perspektivet i at Brøndby viser andre spillere, at selv i en "sen" alder kan de få et godt skifte til udlandet, hvis de gør det godt for Brøndby.

Transferen understreger den fase Brøndby træder ind i efter den netop overståede sæson, hvor det strategiske sats med at holde på stammen (fra sæsonen 2023/24) kiksede og den sportslige succes i det store billede udeblev. Jacob Rasmussen var en profil på "det tidligere Brøndby", og salget understreger, at Benjamin Schmedes at i gang med at bygge et nyt projekt op. Både sportsligt og økonomisk er der perspektiver i transferen:

  •  Nye taktiske muligheder og frigørelser fra tidligere tiders fastlåste tremandsforsvar
  •  En fornuftig økonomisk case på både lønbesparelse og indtægt på transferkroner

Konklusionen: En svær, men rigtig beslutning

Jacob Rasmussens afgang er som en græsplæne, der udsættes for en vertikalskæring inden der igen sås nye frø til en ny grøn plæne. Det lukker nogle taktiske døre på den korte bane (især som truppen ser ud i skrivende stund), men den åbner også op for fornyelse. Selvom den var hård, så var det også en god - og en rigtig - transfer. Nu skal Brøndby bare sørge for at håndtere den kommende tid rigtigt, så perspektivet i salget ikke bliver forspildt.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder