3POINT
Nyheder28. okt. 2017

Ny Randers-træner har stor respekt for Zorniger: Han er meget modig

Ricardo Moniz er ny træner i Randers FC, som på mandag møder Brøndby IF. Moniz kender Brøndbys træner, og det er en person, som Moniz har stor respekt for. For

3point person
3point.dk28. okt. 2017

Ricardo Moniz er ny træner i Randers FC, som på mandag møder Brøndby IF. Moniz kender Brøndbys træner, og det er en person, som Moniz har stor respekt for. For tre uger siden fik Randers FC ny træner, da Olafur Kristjansson valgte at forlade klubben. Ind kom hollandske Ricardo Moniz, som ikke er bekymret over, at Randers FC pt ligger sidst i Superligaen. - Jeg er kommet til en rigtig god klub i en rigtig god liga. Jeg synes ikke, holdet har de point, de har fortjent at have. Hvis vi tager den sidste kamp mod AaB, der burde vi have været foran lang tid inden AaB får scoret. Heldigvis får vi udlignet til sidst, men vi har manglet de sidste 5% til at afgøre kampene. Dem skal jeg bringe, for de første 95% har allerede været til stede inden jeg kom. Og så mangler vi også lidt held, men det kommer med tiden, siger den sympatiske træner til 3point.dk. Vil ud og presse Brøndby På mandag skal Randers FC til Brøndby, og det er et hold, som Moniz har stor respekt for, men Randers kommer ikke for at spille på Brøndbys præmisser. - Jeg har stor respekt for Brøndby. De har fantastiske spillere, et godt stadion, og er en rigtig god klub. Men som vi så mod FC Nordsjælland, så er vi også i stand til at presse de rigtig gode hold, selv i de svære kampe. Det skal vi gøre igen, vi skal ud og presse Brøndby fra det første fløjt. - Jeg ser ikke, at Brøndby har nogen svagheder. Igennem deres store fysiske kapacitet og evne til at lave mange sprints i løbet af en kamp, er det et godt hold der kan mange ting på banen. Han mener, mandagens kamp vil blive afgjort af de små marginaler. - Det bliver de individuelle kvaliteter, der bliver afgørende. I sidste kamp brændte vores angribere deres chancer, så en forsvarsspiller til sidst var nødt til at score. Sådan skal det ikke være, og det træner vi på, så forhåbentlig kan vi være bedre på det parameter i kampen på mandag. Stor respekt for Zorniger Ricardo Moniz har været vidt omkring i sin trænerkarriere. Bl.a. har han været i RB Salzburg, en klub med samme stil som RB Leipzig, hvor Alexander Zorniger tidligere har været træner. Moniz kender da også Zorniger, som han har stor respekt for. - Jeg kender Alexander Zorniger. Han er en meget modig træner. Han holder sig til sin spillestil og tror på den, og den type mennesker vil jeg altid respektere. Han spiller ikke reaktionsfodbold, men vil hellere være proaktiv. Han var i Leipzig, og skabte en stil dér, der løftede holdet fra 4. Regionalliga til Champions League. Han er en vigtig del af deres succeshistorie, og jeg har meget respekt for ham. Kampen mellem Brøndby IF og Randers FC sparkes i gang mandag aften klokken 19:00.

Mest kommenterede nyheder