Ny islænding: Ikke den debut jeg drømte om
Den islandske forsvarsspiller Hjörtur Hermannson fik søndag debut for Brøndby i 2-2-kampen mod AC Horsens. En kamp, som Hermannson ikke vil huske tilbage på med

Den islandske forsvarsspiller Hjörtur Hermannson fik søndag debut for Brøndby i 2-2-kampen mod AC Horsens. En kamp, som Hermannson ikke vil huske tilbage på med glæde. Brøndby har i sommerens transfervindue hentet Hjörtur Hermannson til Vestegnen. Søndag fik islændingen så sin debut for Brøndby, da det blev til 2-2 mod AC Horsens. Ikke ligefrem en drømmedebut, fortæller Hermannson: -Det var bestemt ikke den debut, jeg havde drømt om. Men i fodbold får man ofte det resultat, man fortjener, og i dag ydede vi ikke nok, og vi lagde ikke nok energi i kampen til at vinde, fortalte den islandske EM-forsvarer til klubbens hjemmeside. Hermannson har et bud på, hvad Brøndby skal gøre bedre i næste kamp: -Vi startede godt, men vi var ikke nok til stede i de sidste 30 minutter. Det er en skam, og det er noget, der ikke må ske. Vi er 11 ledere på banen, så vi skal mande os op og fortælle hinanden, at det er på tide at vågne op igen. 21-årige Hjörtur Hermannson får måske allerede chancen for at rette op på den mislykkede debut torsdag, når Hertha Berlin gæster Brøndby Stadion.