3POINT
Nyheder16. jun. 2018

Ny Brøndby-keeper: Er glad for min beslutning

Marvin Schwäbe er glad for sin beslutning om at rykke fra Hoffenheim til Brøndby. Det er det rette skridt, fortæller den 23-årige tysker. Brøndby har fået en ny

3point person
3point.dk16. jun. 2018

Marvin Schwäbe er glad for sin beslutning om at rykke fra Hoffenheim til Brøndby. Det er det rette skridt, fortæller den 23-årige tysker. Brøndby har fået en ny nummer 1. Det er tyske Marvin Schwäbe, der skal løfte handskerne efter Frederik Rønnows skifte til Eintracht Frankfurt. Afløseren har taget den modsatte tur og rykker fra Tyskland til Danmark. Han har skrevet under på en tre-årig aftale med de blågule og har haft en hektisk, men god, start i klubben. - Det har været rigtig fint. Jeg ankom mandag, tirsdag gennemgik jeg lægetjek og onsdag havde jeg min første træning. Det er alt sammen gået godt, fortæller han til 3point.dk. Den 23-årige tysker var i sidste sæson udlejet hos Dynamo Dresden i 2. Bundesliga, men i den kommende sæson står den på Superliga. Den beslutning er han glad for og skiftet til Brøndby skyldes ikke kun at Alexander Zorniger er træner, forklarer han. - Jeg er glad for at være her. Jeg var inde at se pokalfinalen og jeg håber, vi kan gøre det godt ligesom klubben gjorde sidste år. At der er en tysk træner, er ikke den eneste grund til at jeg nu er i Brøndby. Jeg er glad for min beslutning, for det er det rette skridt for mig. Det bliver godt at spille topkampe. Men er der noget Schwäbe ikke er så glad for, er det at tale om sig selv. Det ligger ikke i hans natur. Han var ikke meget for at sætte ord på egne kvaliteter, men forsikrer, at han passer godt ind i spillestilen. - Det må du spørge træneren om. Jeg vil bare gerne gøre det godt. Jeg passer godt ind i spillestilen. Afslutningsvis fortæller Brøndbys nye keeper, at både Mukhtar og Jung kun havde fantastiske ting at fortælle om Brøndby, da han talte med dem inden skiftet.

Mest kommenterede nyheder