Nuñez tilbage med pragtmål
Mandag fik Ariel Nuñez comeback efter sin skadespause, da Brøndby IF på udebane mødte FC Vestsjælland i Reserveligaen. Angriberen fra Paraguay fejrede det med e

Mandag fik Ariel Nuñez comeback efter sin skadespause, da Brøndby IF på udebane mødte FC Vestsjælland i Reserveligaen. Angriberen fra Paraguay fejrede det med et pragtmål og en assist. Dagen efter 5-0 afklapsningen af FC Vestsjælland i Superligaen stod Brøndby IF igen overfor sydsjællænderne. Denne gang i Slagelse og i Reserveligaen, hvor de blå/gule skulle jagte sæsonens første sejr. Til denne opgave sendte Brøndby-træner Claus Nørgaard disse 11 på banen fra kampens start:Michael Falkesgaard Michael Almebäck - Fredrik Semb - Martin Albrechtsen (A) - Svenn Crone Martin Ørnskov - Christian Nørgaard Daniel Holm - Elba Rashani - Mikkel Thygesen Holmbert Fridjonsson Undervejs blev Rezan Corlu, Nicklas Halse, Nikolai Laursen, Daniel Stückler og Ariel Nuñez skiftet ind i stedet for henholdsvis Elba Rashani, Christian Nørgaard, Mikkel Thygesen, Holmbert Fridjonsson og Daniel Holm. Et par af disse indskiftninger skulle vise sig at få afgørende betydning.
Comeback til Ariel Nuñez
I en mere eller mindre jævnbyrdig første halvleg kom gæsterne fra Brøndby i front efter knap en halv times spil ved Mikkel Thygesen. Føringen holdt kun kort, inden der var balance i regnskabet. Kvaliteten på Brøndbys bænk viste sig imidlertid noget større end hos værterne, så efterhånden som indskiftningerne fandt sted på begge hold, fik Brøndby mere og mere greb om tingene. Specielt to indskiftninger hos gæsterne fik afgørende betydning. Ariel Nuñez gjorde comeback efter sin skadespause og fejrede det med et pragtmål og en assist til Rezan Corlu, som til gengæld lagde op til Nuñez' scoring. - Ørnskov lægger en bold i dybden til mig, som bliver lidt kort, men jeg kommer først på bolden og header den ned til Ariel. Han sparker så første gang fra 30 meters afstand, og bolden ryger op over målmanden, siger Rezan Corlu til 3point.dk, inden han beskriver sit eget mål. - Vi får straffe, og Nørgaard skal sparke. Han brænder desværre, men Ariel følger op og header bolden over målmanden. Jeg opfanger den lige foran stregen og sparker den så ind, forklarer den unge angriber fra Brøndbys bedste U/19-mandskab.
Kampen i tal
FC Vestsjælland - Brøndby IF 1-3 (1-1) 25. minut: 0-1; Mikkel Thygesen 38. minut: 1-1; Joël Tshibamba 58. minut: 1-2; Ariel Nuñez 70. minut: 1-3; Rezan CorluStillingen i Reserveligaen, Pulje 1 Brøndby IF's kampprogram