3POINT
Nyheder14. jan. 2019

Norsk medie: Brøndby vil have 19-årigt talent

Ifølge det norske medie VG er Brøndby ude efter den 19-årige nordmand Tobias Børkeeiet. Angiveligt skulle Brøndby have budt på ham, men buddet er blevet afvist

3point person
3point.dk14. jan. 2019

Ifølge det norske medie VG er Brøndby ude efter den 19-årige nordmand Tobias Børkeeiet. Angiveligt skulle Brøndby have budt på ham, men buddet er blevet afvist af Stabæk. Januar-transfervinduet står pivåbent og efter en stille start, er der nu kommet lidt mere gang i transfermøllen i Brøndby. Fredag købte klubben svenske Simon Hedlund og de blå/gule skulle angiveligt være ude efter et norsk talent også. Det norske medie VG erfarer, at Brøndby har budt på Stabæks 19-årige talent Tobias Børkeeiet. Ifølge mediet har Brøndby lagt flere bud, som alle er blevet afvist af Stabæk. Det seneste skulle angiveligt være på over 10 millioner norske kroner, hvilket svarer til cirka 7,6 millioner danske kroner. VG skriver videre, at der stadig er kontakt, selvom buddet er blevet afvist. Mediet har fået bekræftet, at der er interesse for talentet, men sportslig leder i Stabæk, Inge Andé Olsen, vil ikke bekræfte, om Brøndby er klubben. - Det ønsker jeg ikke at udtale mig om. Jeg synes det vil være forkert at fortælle, hvilke klubber der tager kontakt, siger Inge André Olsen til VG. 19-årige Børkeeiet spiller primært på den defensive midtbane, men kan dække flere positioner på banen. Læs hele artiklen om Brøndby og Børkeeiet her hos VG her.

Mest kommenterede nyheder