Norsk klub forhandler med Brøndby om forsvarsspiller
Det er ingen hemmelighed, at Brøndby IF vil trimme truppen. Det kan betyde, at Fredrik Semb Berge er på vej tilbage til norsk fodbold. Brøndby forhandler med en

Det er ingen hemmelighed, at Brøndby IF vil trimme truppen. Det kan betyde, at Fredrik Semb Berge er på vej tilbage til norsk fodbold. Brøndby forhandler med en norsk klub om nordmanden. Norske Fredrik Semb Berge kom i sommer til Brøndby fra norske Odd. Den 24-årige stopper var scoutet som en nøglespiller hos de blå/gule, men sådan skulle det ikke gå. Semb Berge fik hen over efteråret sværere og sværere ved at spille sig på holdet, om end i kamptruppen, og nu har Brøndby så meldt ud, at man arbejder på at finde en ny klub til det norske flop. Det har hele tiden ligget i kortene, at Semb Berge kunne ryge hjem til Norge. Nu bekræfter forsvarsspillerens tidligere klub, Odd, at man forhandler med Brøndby om en aftale for at hente Semb Berge hjem. - Jeg kan bekræfte, at vi er i dialog. Vi vil gerne have Fredrik tilbage. Det vil gøre truppen mere eller mindre komplet, siger træner Dag-Eilev Fagermo til Dagbladet.no. Semb Berge siger selv, at han er åben over for et skifte hjem til Norge.