3POINT
Tobias Børkeeiet

Teis Markfoged

Nyheder2. nov. 2020

Norge: Børkeeiet offer for sin alder, mens Rosted er vraget

Hverken Tobias Børkeeiet eller Sigurd Rosted er udtaget til november måneds landskampe for Norges U/21- og A-landshold.

3point person
Steen Sørensen2. nov. 2020

Efter mandagens udtagelser til de norske U/21- og A-landshold kan det konstateres, et det denne gang er uden spillere fra Brøndby IF. Mens Tobias Børkeeiet er blevet offer for sin alder, er Sigurd Rosted ganske enkelt blevet vraget og erstattet af en forsvarer fra Molde.

I oktober fik Børkeeiet fuld spilletid som anfører i den ene kamp, det blev til for U/21-landsholdet, og ville derfor være en logisk udtagelse også til november måneds kampe. Men forskellige omstændigheder gør, at det ikke blev tilfældet.

LÆS OGSÅ: Kun én kamp til Kaptajn Børkeeiet...

Sidste måned blev Norges kamp mod Hviderusland i EM-kvalifikationen i første omgang udsat, og nu er opgøret blevet endelig aflyst. Det betyder, at Norge blot har en kamp mod Gibraltar tilbage, og det sammenholdt med, at de har udspillet deres rolle i kvalifikationen, gør, at nordmændene allerede nu har udtaget spillere med henblik på den næste EM-kvalifikation. Med andre ord årgang 2001-02, hvor Tobias Børkeeiet er fra 1999.

Tilbage i oktober var Sigurd Rosted udtaget til det norske A-landsholds tre kampe, men det blev til 270 minutter plus det løse på bænken for Brøndby-stopperen, og til kampene i denne måned er Rosted så ikke at finde i den norske trup. I stedet er Stian Gregersen fra Molde blandt de udtagne.

LÆS OGSÅ: Begrænset spilletid til Brøndbys...

Norge skal igen spille tre kampe. Først en venskabskamp hjemme mod Israel den 11. november og siden ude mod både Rumænie og Østrig henholdsvis den 15. og 18. november i UEFA Nations League. Med to sejre vinder Norge gruppen og rykker op på A-niveau i næsten omgang af Nations League.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder