3POINT
Nyheder27. jan. 2017

Nørgaard: Vil hente så meget ind på FCK som muligt

Christian Nørgaard går ind til forårssæsonen om at hente så meget ind på FC København som muligt. Han tror også på den første sejr i Telia Parken i 13 år. Brønd

3point person
3point.dk27. jan. 2017

Christian Nørgaard går ind til forårssæsonen om at hente så meget ind på FC København som muligt. Han tror også på den første sejr i Telia Parken i 13 år. Brøndby går ind til forårssæsonen i Superligaen som nummer to i tabellen. Der er 11 point op til førerholdet FC København og omvendt også ti point ned til tredjepladsen. De blågule skal derfor gå ind til den sidste del af sæsonen med et blandet mål om at hente ind på FCK og dermed holde afstanden til forfølgerne, mener Christian Nørgaard. - Det er nok en blanding. Vi skal gå efter at hente så meget ind på FCK som muligt og det får vi en god mulighed for allerede i første kamp, siger han og fortsætter: - Vi skal udnytte, at vi kan spille lidt mere frit. Især i en kamp mod FCK, kan det være en fordel for os at vi kan spille vores eget spil og ikke skal tænke så meget på stillingen. Vi ligger hvor vi gør, hvilket er rigtig fint, så vi skal have fokus på os selv. Men Brøndby har ikke vundet i Telia Parken i 13 år. Seneste sejr ligger i 2004, men mange andre statistikker er blevet brudt i denne sæson, og Nørgaard tror på, at denne bliver den næste. - Det synes jeg helt sikkert der er (muligheder, red.), efter det efterår vi har leveret. Folk glæder sig ekstremt meget til den kamp og der er stor tro på at vi kan vinde. Det er ikke noget jeg bare siger, det er der virkelig. Kampen mod FCK spilles i Telia Parken den 19. februar.

Mest kommenterede nyheder