3POINT
Nyheder5. aug. 2017

Nørgaard: Vil gerne give en sejr til fansene

Brøndby møder søndag FC København og i sidste sæson var det oftest de hvidblusede, der trak det længste strå. Christian Nørgaard vil gerne give Brøndby-fansene

3point person
3point.dk5. aug. 2017

Brøndby møder søndag FC København og i sidste sæson var det oftest de hvidblusede, der trak det længste strå. Christian Nørgaard vil gerne give Brøndby-fansene en derby-sejr. Søndag går det løs. Sæsonens første derby står for døren og det spilles på Brøndby Stadion. Alexander Zornigers tropper har revanche til gode, for i sidste sæson lykkedes det ikke Brøndby at besejre rivalerne. Det blev til to uafgjorte og tre nederlag. Christian Nørgaard har efterhånden spillet en del derbies og han vil gerne give Brøndby-fansene en sejr søndag aften. - Vi forventer som altid en tæt kamp mod FC København, hvor vi selvfølgelig gerne vil vinde. Nu havde vi nogle uafgjorte og nogle hårde nederlag mod dem sidste sæson, så vi vil gerne vinde og give en sejr til vores fans på hjemmebane, siger han til Brøndbys hjemmeside. - Jeg håber ikke på for mange mål i kampen, for vi skal være bedre til holde vores modstander væk fra chancer og mål. Forhåbentligt bliver det en mere kontrolleret kamp fra vores defensiv, men selvfølgelig vil vi gerne putte så mange kasser som muligt ind i den anden ende. - Vi går ind med forventningen om, at det er en god målestok for vores udvikling i forhold til sidste sæson, og hvor vi står lige nu. Ligeledes hvor godt vores nye spillere er kommet ind i systemet og klubben. Og så er det altid specielt, med de her kampe mod FCK, og det er med at nyde det, for det er de kampe, som er rigtig sjove at spille. Der er kampstart søndag klokken 18.00 på Brøndby Stadion. Der er stadig få billetter til J. Jensen-tribunen.

Mest kommenterede nyheder